Regler for adverbiernes t-endelse
Uægte adverbier, dannet af adjektiver, har -t-endelser efter samme regler som adjektiverne, f.eks. grønt, sjovt, fedt, fantastisk, dyrisk.


Adverbier med endelserne -ig og -lig skal altid have -t-endelse, når de betegner, hvordan noget forholder sig, men når de betegner grad, tid eller den talendes eller skrivendes holdning er t’et valgfrit.

Forhold:
Dorte opførte sig noget uheldigt

han sang herligt
sig noget selvstændigt!

Grad, tid, holdning:
der var forfærdelig(t) mange mennesker til koncerten

de kommer tidlig(t)
han kommer jævnlig(t) for sent

Adverbiets syntaktiske placering
I sætningsdannelsen optræder adverbierne på ret så faste pladser:
a)    Et præpostionsadverbium (verbalpartikel) optræder efter verbet på på dansk: Tag strømperne af, smid ham ud, jeg skal først klæde børnene på, han tog jakken af.
b)    På dansk indplaceres adverbialet efter det finitte verbum i hovedsætninger og før det finitte verbum i ledsætningen, f.eks. han kommer aldrig, er det helt sikkert, at han aldrig kommer

Hovedsætning (nexus + adverbium):
Hun kommer ikke

Hun kunne ikke komme

Han spillede ofte banjo i køkkenet

I morgen kører han ind til Kalundborg

Ledsætning (subjekt + adverbium + verbum):
Han sagde, at han ikke kunne komme

Da de ikke var i topform, blev de trætte halvvejs
De var tørstige, fordi der ikke var flere øl

Han spiste det sidste af pizzaen, selvom han ikke var sulten.