Regler for adverbiernes t-endelse
Uægte adverbier, dannet af adjektiver, har -t-endelser efter samme regler som adjektiverne, f.eks. grønt, sjovt, fedt, fantastisk, dyrisk.
Adverbier med endelserne -ig og -lig skal altid have -t-endelse, når de betegner, hvordan noget forholder sig, men når de betegner grad, tid eller den talendes eller skrivendes holdning er t’et valgfrit.
Forhold:
Dorte opførte sig noget uheldigt
han sang herligt
sig noget selvstændigt!
Grad, tid, holdning:
der var forfærdelig(t) mange mennesker til koncerten
de kommer tidlig(t)
han kommer jævnlig(t) for sent
Adverbiets syntaktiske placering
I sætningsdannelsen optræder adverbierne på ret så faste pladser:
a) Et præpostionsadverbium (verbalpartikel) optræder efter verbet på på dansk: Tag strømperne af, smid ham ud, jeg skal først klæde børnene på, han tog jakken af.
b) På dansk indplaceres adverbialet efter det finitte verbum i hovedsætninger og før det finitte verbum i ledsætningen, f.eks. han kommer aldrig, er det helt sikkert, at han aldrig kommer?
Hovedsætning (nexus + adverbium):
Hun kommer ikke
Hun kunne ikke komme
Han spillede ofte banjo i køkkenet
I morgen kører han ind til Kalundborg
Ledsætning (subjekt + adverbium + verbum):
Han sagde, at han ikke kunne komme
Da de ikke var i topform, blev de trætte halvvejs
De var tørstige, fordi der ikke var flere øl
Han spiste det sidste af pizzaen, selvom han ikke var sulten.