Hjælpeverber og modalverber
Hjælpe- og modalverber kan betragtes som verber, der styrer hovedverbets bøjningsform. Hjælpeverberne er blive, få, have, være. Efter disse hjælpeverber står det efterfølgende verbum i præteritum participium, f.eks.
Har du hentet Søren?
Er hun kørt?
Hun blev slået i skolen
Se nu at få købt sukker
Modalverberne er hjælpeverber, der formmæssigt er kendetegnet ved, at det efterfølgende verbum står i infinitiv. Modalverberne er: kunne, skulle, ville, måtte, burde, turde, gide.
Det kunne han ikke tillade sig
Hvornår skal du gå?
Jeg vil helst ikke køre med
Du må se at komme op nu!
Han burde melde dig ind i partiet
Eksempler på modalverbernes semantiske implikationer
implikation eksempel
at måtte
at ville
at ville + gerne
at skulle
at skulle + ikke
at skulle + nok
at kunne
at burde
at gide
at gide + ikke
nødvendighed
tilladelse
vilje
ønske
nødvendighed
futurum
forslag
løfte
påstand
evne
mulighed
forpligtelse
spørgsmål
manglende lyst
Jeg må løbe nu
Må jeg få en kop mere?
Jeg vil gå hjem nu
Jeg vil gerne have en kop kaffe, tak
Du skal betale dine regninger
Vi skal gå om en times tid
Skal vi ikke gå nu?
Du skal nok lære dansk
Jeg skal nok lære det!
Kalle kan godt tale dansk
Jeg kan godt komme
Du bør lave dit hjemmearbejde
Gider du lige flytte din bil?
Hun gider ikke spille fodbold
Bemærk, at flere af modalverberne kan give anledning til forståelsesmæssige problemer. Som udgangspunkt har de beslægtede verber samme grundbetydning, men samtidig åbner de op for misforståelser. Det gælder f.eks. måtte. På dansk kan måtte, altså dels betyde, at man er nødsaget til noget, f.eks. jeg må gå nu = jeg bliver nødt til at gå nu. I denne forbindelse kan må modsvare det svenske måste (jag måste gå nu). Det er ikke lige så tvingende på norsk og svensk. En anden betydning af ordet måtte på dansk, der ikke modsvarer brugen af måste på svensk, men på norsk, er i betydningen ’tilladelse’, f.eks. må jeg få en kop til? Hvis vi her opfatter måtte som det svenske måste bliver betydningen direkte modsat afsenderintentionen: er jeg nødt til at drikke en kop til?
Samme problemer finder vi med ordet burde, der på dansk udelukkende betyder ”have pligt til” og ikke – som på svensk og norsk – kan udtrykke formodning, jf. han borde ha kommit fram nu (sv), han burde ha kommet frem nå (no).