Hjælpeverber og modalverber

Hjælpe- og modalverber kan betragtes som verber, der styrer hovedverbets bøjningsform. Hjælpeverberne er blive, få, have, være. Efter disse hjælpeverber står det efterfølgende verbum i præteritum participium, f.eks.


Har du hentet Søren?
Er hun kørt?
Hun blev slået i skolen

Se nu at få købt sukker
 

Modalverberne er hjælpeverber, der formmæssigt er kendetegnet ved, at det efterfølgende verbum står i infinitiv. Modalverberne er: kunne, skulle, ville, måtte, burde, turde, gide.


Det kunne han ikke tillade sig

Hvornår skal du gå?
Jeg vil helst ikke køre med

Du må se at komme op nu!
Han burde melde dig ind i partiet

Eksempler på modalverbernes semantiske implikationer

                                implikation              eksempel 

at måtte

at ville

at ville + gerne

at skulle

at skulle + ikke

at skulle + nok

at kunne

at burde

at gide

at gide + ikke

nødvendighed

tilladelse

vilje

ønske

nødvendighed

futurum

forslag

løfte

påstand

evne

mulighed

forpligtelse

spørgsmål

manglende lyst

Jeg må løbe nu

Må jeg få en kop mere?

Jeg vil gå hjem nu

Jeg vil gerne have en kop kaffe, tak

Du skal betale dine regninger

Vi skal gå om en times tid

Skal vi ikke gå nu?

Du skal nok lære dansk

Jeg skal nok lære det!

Kalle kan godt tale dansk

Jeg kan godt komme

Du bør lave dit hjemmearbejde

Gider du lige flytte din bil?

Hun gider ikke spille fodbold

Bemærk, at flere af modalverberne kan give anledning til forståelsesmæssige problemer. Som udgangspunkt har de beslægtede verber samme grundbetydning, men samtidig åbner de op for misforståelser. Det gælder f.eks. måtte. På dansk kan måtte, altså dels betyde, at man er nødsaget til noget, f.eks. jeg må gå nu = jeg bliver nødt til at gå nu. I denne forbindelse kan må modsvare det svenske måste (jag måste gå nu). Det er ikke lige så tvingende på norsk og svensk. En anden betydning af ordet måtte på dansk, der ikke modsvarer brugen af måste på svensk, men på norsk, er i betydningen ’tilladelse’, f.eks. må jeg få en kop til? Hvis vi her opfatter måtte som det svenske måste bliver betydningen direkte modsat afsenderintentionen: er jeg nødt til at drikke en kop til?


Samme problemer finder vi med ordet burde, der på dansk udelukkende betyder ”have pligt til” og ikke – som på svensk og norsk – kan udtrykke formodning, jf. han borde ha kommit fram nu (sv), han burde ha kommet frem nå (no).