Species (bestemthed)

På dansk bøjes substantiverne i ubestemt og bestemt form i singularis og pluralis.
 

Singularis, ubestemt og bestemt form
På dansk anvendes artiklerne en (utrum) og et (neutrum) i ubestemt singularis, f.eks. en telefon, en mand, et bord, et gevær. Den ubestemte form anvendes ofte til at præsentere en ny størrelse (ikke-kendt information) i teksten eller samtalen, f.eks. Der var engang en mand (rema).


I bestemt form optræder artiklen som et efterhængt bøjningselement, f.eks. telefonen, manden, bordet, geværet. Den bestemte form har funktionen at henvise til forhold, der forudsættes bekendt (kendt information) af læseren eller samtalepartneren, f.eks. Manden boede i Danmark (tema).


Bemærkninger
1 At dansk har efterhængt bestemthedsendelse er forskelligt fra de fleste germanske sprog:

Tysk                                    engelsk                           dansk   

die hand

das mädchen

der mann

the hand

the girl

the man

hånden

pigen

manden

2 Substantiver, der slutter på neutralvokalen -e, tilføjes kun -n i utrum og -t i neutrum, f.eks. en skole - skolen, et møde - mødet.

3 På dansk kan man ikke (som på svensk og norsk, fx) have foranstillet og efterstillet bestemthed samtidig: den dumme dreng kastede en sten efter den lille hund

3 Ord, der ender på -el, -en, -er, kan have vokaludskydning i bestemt form med henblik på at underlette udtalen (synkopering):

Ubestemt                          Bestemt

et tempel

et center

et lagen

en cykel

templet

centret

lagnet

cyklen

Pluralis ubestemt og bestemt form

I dannelsen af pluralis, bestemt form tilføjes -ne på pluralis ubestemt, når vi har -(e)r- eller -e-endelse. Ved Ø-endelse i pluralis bestemt form tilføjes -ene:

            Singularis (ental)                                        Pluralis (flertal)

ubestemt

en hund

en elefant

en taske

et barn

et bord

en sko

bestemt

hunden

elefanten

tasken

barnet

bordet

skoen

ubestemt

hunde

elefanter

tasker

børn

borde

sko

ubestemt

hundene

elefanterne

taskerne

børnene

bordene

skoene

Bemærkninger og afvigelser


1. Ord på -ere i ubestemt pluralis har synkopering og mister det midterste e i bestemt form

   pluralis, f.eks. telefonsvarere: telefonsvarerne, dommere: dommerne.


2. Pluralis bestemt form af fremmedord, der i ubestemt form pluralis har (eller kan have) en

   fremmed flertalsendelse, f.eks. risici, chips, data, kan der ikke gives entydige regler for, men

   tendensen er, at den fremmede pluralisform får -ene og det danske afløsningsord får

   endelsen -erne.