Numerus (tal)
Substantiverne kan bøjes i ental (singularis) og flertal (pluralis). Pluralis ubestemt form kan dannes på tre måder, der ikke fordeler sig med hensyn til genus. De danske pluralisendelser er:
1 -(e)r benyttes i nudansk ved 70% af substantiverne.
2 -e 20% af substantiverne har -e-endelse
3 Ø 10% af substantiverne har nulendelse
Ental ubestemt
1 -(e)r
2 -e
3 Ø
en bog
en maskine
et kosteskaft
en stol
en dag
et tag
en sko
en sten
en mus
et job
Flertal ubestemt
bøger
maskiner
kosteskafter
stole
dage
tage
sko
sten
mus
job
Regler for de forskellige bøjninger
-(e)r:
a) Næsten alle ord, der ender på vokal, by: byer, træ: træer, bro: broer, klo: kløer, ko: køer. Har
substantivet -e-endelse tilføjes blot -r, f.eks. tåre: tårer, time: timer, dige: diger, gade: gader.
b) De fleste flerstavelsesord, specielt afledte ord, f.eks. måned: måneder, arving: arvinger, redskab:
redskaber, indledning: indledninger, dumhed: dumheder.
c) Mange utrumsord, der ender på konsonant: blomst: blomster, grøft: grøfter, prins: prinser, søn:
sønner, nød: nødder.
d) Nogle neutrumsord: bal: baller, værk: værker, bæst: bæster.
e) De fleste nytilkomne ord i det danske sprog, der retter sig ind efter det danske bøjningssystem,
får -(e)r-endelse, f.eks. yuppie: yuppier, nørd: nørder, fiasko: fiaskoer.
-e:
a) Mange enstavelsesord af utrum, der ender på konsonant: dag: dage, hest: heste, vej: veje, høj:
høje, kat: katte, strand: strande.
b) Alle ord der ender på tryksvagt -er: dommer: dommere, snedker: snedkere, sagfører: sagførere,
telefonsvarer: telefonsvarere.
c) Alle ord med suffikset -dom: ejendom: ejendomme, sygdom: sygdomme, fordom: fordomme.
d) En del enstavelses neutrumsord: brev: breve, hus: huse, land: lande, blad: blade, ur: ure.
Ø:
a) Mange enstavede neutrumsord: flag: flag, slag: slag, bær: bær.
b) Enkelte utrumsord: fejl: fejl, fjer: fjer, lus: lus, myg: myg, sko: sko.
Afvigelser
1. Fremmedord kan have andre endelser, f.eks. konto: konti (italiensk)/kontoer (dansk afløsningsord),
leksikon: leksika (græsk)/leksikoner (dansk afløsningsord), faktum: fakta, modus: modi (latin),
hotdog: hotdogs, gentleman: gentlemen (engelsk).
2. Utællelige substantiver (masseord og abstrakter) har kun singularis (grus, jern, mod, sult,
kærlighed, angst). Det står istedet sammen med noget, mere og meget. Noget vand, mere vand, meget vand.
3. Visse substantiver optræder kun i pluralis: briller, shorts.
4. Mål og vægt kan ikke bøjes i pluralis på dansk, f.eks. 15 meter, 10 øre, tre fod.
Andre bemærkninger
1. Synkopering (sammentrækning) forekommer, f.eks. sommer: somre, vinter: vintre. Fonetisk kan
synkoperingen dels forklares med den almindelige økonomiske tendens til at forkorte og dels
med, at der ved regelmæssig bøjning ville forekomme to svage stavelser i udlyd (næsten nultryk),
f.eks. *sommere, *vintere.
2. Når ordet optræder i ental (ordets stamme) skrives det uden dobbelt konsonant i udlyd. Når
ordet bøjes tilføjes konsonanten, f.eks. da. bus/busser.
3. Omlyd (vokalskifte) forekommer, f.eks. barn: børn, bog: bøger.
4. Vokalforlængelse kan forekomme under bøjningen, f.eks. sted: steder ([sdæð: sdæ:ðɹ]).
5. Stødtab forekommer (om end ikke frekvent), f.eks. ske: sker [ske’]: [ske:ɹ], hus, huse ([hus’]:
[hu:sə]).