Numerus (tal)

Substantiverne kan bøjes i ental (singularis) og flertal (pluralis). Pluralis ubestemt form kan dannes på tre måder, der ikke fordeler sig med hensyn til genus. De danske pluralisendelser er:

1 -(e)r benyttes i nudansk ved 70% af substantiverne. 
2 -e 20% af substantiverne har -e-endelse

3 Ø 10% af substantiverne har nulendelse

Ental ubestemt

1 -(e)r

2 -e

3 Ø

en bog

en maskine

et kosteskaft

en stol

en dag

et tag

en sko

en sten

en mus

et job

Flertal ubestemt

bøger

maskiner

kosteskafter

stole

dage

tage

sko

sten

mus

job

Regler for de forskellige bøjninger

-(e)r:
a) Næsten alle ord, der ender på vokal, by: byer, træ: træer, bro: broer, klo: kløer, ko: køer. Har

    substantivet -e-endelse tilføjes blot -r, f.eks. tåre: tårer, time: timer, dige: diger, gade: gader.
b) De fleste flerstavelsesord, specielt afledte ord, f.eks. måned: måneder, arving: arvinger, redskab:

    redskaber, indledning: indledninger, dumhed: dumheder.

c) Mange utrumsord, der ender på konsonant: blomst: blomster, grøft: grøfter, prins: prinser, søn:

    sønner, nød: nødder.

d) Nogle neutrumsord: bal: baller, værk: værker, bæst: bæster.

e) De fleste nytilkomne ord i det danske sprog, der retter sig ind efter det danske bøjningssystem,

    får -(e)r-endelse, f.eks. yuppie: yuppier, nørd: nørder, fiasko: fiaskoer.


-e:

a) Mange enstavelsesord af utrum, der ender på konsonant: dag: dage, hest: heste, vej: veje, høj:

    høje, kat: katte, strand: strande.

b) Alle ord der ender på tryksvagt -er: dommer: dommere, snedker: snedkere, sagfører: sagførere,

    telefonsvarer: telefonsvarere.

c) Alle ord med suffikset -dom: ejendom: ejendomme, sygdom: sygdomme, fordom: fordomme.

d) En del enstavelses neutrumsord: brev: breve, hus: huse, land: lande, blad: blade, ur: ure.


Ø:

a) Mange enstavede neutrumsord: flag: flag, slag: slag, bær: bær.

b) Enkelte utrumsord: fejl: fejl, fjer: fjer, lus: lus, myg: myg, sko: sko.

Afvigelser

1. Fremmedord kan have andre endelser, f.eks. konto: konti (italiensk)/kontoer (dansk afløsningsord),

    leksikon: leksika (græsk)/leksikoner (dansk afløsningsord), faktum: fakta, modus: modi (latin),

    hotdog: hotdogs, gentleman: gentlemen (engelsk).

2. Utællelige substantiver (masseord og abstrakter) har kun singularis (grus, jern, mod, sult,

    kærlighed, angst). Det står istedet sammen med noget, mere og meget. Noget vand, mere vand,  meget vand.

3. Visse substantiver optræder kun i pluralis: briller, shorts.

4. Mål og vægt kan ikke bøjes i pluralis på dansk, f.eks. 15 meter, 10 øre, tre fod

Andre bemærkninger
1. Synkopering (sammentrækning) forekommer, f.eks. sommer: somre, vinter: vintre. Fonetisk kan 

    synkoperingen dels forklares med den almindelige økonomiske tendens til at forkorte og dels

    med, at der ved regelmæssig bøjning ville forekomme to svage stavelser i udlyd (næsten nultryk),

    f.eks. *sommere, *vintere.

2. Når ordet optræder i ental (ordets stamme) skrives det uden dobbelt konsonant i udlyd. Når

    ordet bøjes tilføjes konsonanten, f.eks. da. bus/busser.
3. Omlyd (vokalskifte) forekommer, f.eks. barn: børn, bog: bøger
4. Vokalforlængelse kan forekomme under bøjningen, f.eks. sted: steder ([sdæð: sdæ:ðɹ]).
5. Stødtab forekommer (om end ikke frekvent), f.eks. ske: sker [ske’]: [ske:ɹ], hus, huse ([hus’]: 

    [hu:sə]).