Majonæse-krigen

Siden reformen af 1948 er der ikke sket de helt store forandringer på retskrivningsområdet i Danmark, men det er ikke ensbetydende med, at der har været stille på området. I forbindelse med udgivelsen af en ny udgave af retskrivningsbogen i 1986 (RO86, 2. udg. 1996) opstod en voldsom debat om retskrivningen i Danmark. Som det er fremgået af denne fremstilling har sprogrigtighedsspørgsmålet ikke sjældent givet anledning til ophedede diskussioner, når der var ændringer på tale. Det nye i denne sammenhæng var den rolle, som de hurtigt arbejdende massemedier kom til at spille. Sommeren 1985 stillede den nyudnævnte formand for Dansk Sprognævn Erik Hansen (f. 1931) op til interview om den kommende udgave af retskrivningsordbogen. Et af de emner, samtalen kom ind på, var indførelsen af et antal valgfrie dobbeltformer i forhold til RO55; det gjaldt f.eks. følgende ord, hvor iblandt vi finder ordet ”majonæse”, der gav navn til debatten: Majonæse-krigen.


RO55                      RO86
mayonnaise           mayonnaise/majonæse
rutsche                   rutsche/rutsje
caries                     caries/karies
handicap               handicap/handikap
creme                    creme/krem
yoghurt                 yoghurt/jogurt
chalotte                chalotte/skalotte
remoulade           remoulade/remulade
ressource             ressource/resurse
camouflage         camouflage/kamuflage


De offentlige reaktioner på de nye dobbeltformer var overraskende stærke, og medierne var ikke sene til at oppiske stemningen yderligere. De æterbårne, såvel som de skrevne medier lod lægmand, sprogkyndige og forfattere ytre sig om emnet, og mange indlæg var præget af en temmelig uforsonlig, for ikke at sige aggressiv tone. De tilbagevendende kritikpunkter var, at vi med de nye parallelformer bevægede os et stort skridt i retning af den rene lydstavning, samt at forekomsten af de mange dobbeltformer (50 % flere end i RO55) var en undergravning af ortografiens stabilitet. På et tidspunkt var angrebene på Sprognævnet så kraftige, at kulturminister Mimi Stilling Jacobsen og undervisningsminister Bertel Haarder følte sig foranlediget til at gå ind i sagen. De appellerede til Sprognævnet om at begrænse antallet af dobbeltformer. Ordene nævnt herover fik lov at beholde deres parallelformer, da retskrivningsbogen udkom med fire måneders forsinkelse i december 1986, men en stor mængde andre dobbetlformer blev ikke gennemført, f.eks. terrarium (*terrarie) og gymnasium (*gymnasie). Det blev dog valgfrihed med RO2012.


Eksemplerne i dette afsnit fortæller om de ortografiske principper (og begrænsninger), der ligger bag Sprognævnets arbejde (i øvrigt nedfældet i Sprognævnsloven vedtaget i 1997). Overordnet tages der hensyn til to principper, der står i et varierende forhold til hinanden: traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Efter traditionsprincippet fastholdes de allerede indarbejdede stavemåder, som kan slås op i den gældende retskrivningsordbog. Hvis dette princip var enerådende, ville stavemåderne af det eksisterende, danske ordstof være låst fast. Her støder sprogbrugsprincippet til. Efter dette princip skrives ord og ordformer i overensstemmelse med den praksis, der følges af de gode og sikre skribenter. Såfremt professionelle og stabile sprogbrugere indstifter en ny skrivevane, som efterhånden spreder sig til en større del af befolkningen, kan hensynet til traditionsprincippet tilsidesættes og en ny stavning implementeres. (I parentes bemærket må den nye stavning ikke stride mod det såkaldte tegnkonstansprincip, som Sprognævnet ligeledes tager hensyn til: et ords rod bør fastholdes i dets forskellige afledninger, uanset hvordan sprogbrugerne måtte skrive på baggrund af udtalen, f.eks. flag ['flɛ˕:’], flagstang ['flɑu̯ˌsdɛ˕ŋ].) Traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet kan altså trække i forskellig retning, og ikke sjældent ser vi i den praktiske retskrivning, at en gammel og en ny staveform kan leve side om side indtil et tidspunkt, hvor den ene form udkonkurrerer den anden. Og hvilken form, der står stærkest og derfor normaliseres som korrekt, kan godt skifte – flere gange! I Dansk Retskrivningsordbog fra 1891 fik det franske ord <Odeur> en ny dansk stavning på baggrund af stavereformerne: <Odør>. Denne bogstavering slog aldrig rigtig an blandt de skrivende, og som et resultat heraf ændredes ordet tilbage til <odeur> i forbindelse med RO55. Efterhånden har stavningen med <ø> så alligevel slået igennem, for i RO86 (og RO96) støder vi atter på formen <odør>.


Det danske skriftbillede i fremtiden
Et bud på det danske skriftbillede i fremtiden må tage sit udgangspunkt i den store påvirkning fra angloamerikansk, der har forekommet siden anden verdenskrig, samt det danske sprogs status i et nyt europæisk fællesskab, hvor det danske sprog kan synes trængt i defensiven af verdenssprogene (først og fremmest engelsk). Hvis vi tager det sidste først, er situationen den, at selv om dansk tilhører et af de officielle arbejdssprog i EU, og den danske version af et EU-dokument har samme status som et tilsvarende aktstykke på et hvilket som helst af de øvrige sprog, så læses og skrives de fleste tekster på et af hovedsprogene. Til trods for, at en anseelig mængde oversættere har til opgave at overføre det kommunikerede indhold mellem de forskellige medlemslandes sprog, er det i sagens natur tidsbesparende og økonomisk at nøjes med at forholde sig til f.eks. den engelske version.


Hvis vi ser på den generelle infiltration af de engelsk-amerikanske låneord i dansk, der siden Anden Verdenskrig er importeret i forbindelse med en stigende optagethed af amerikansk kultur og amerikanske produkter (sport, musik, computerteknologi m.m.), kan det på den ene side anføres, at omfanget er for intet at regne mod, hvordan det danske sprog i 1300–1500-tallet blev fyldt til bristepunktet med nedertyske ord. På den anden side er det værd at hæfte sig ved, at hvor indlånte ord i tidligere tider ofte fik et dansk udseende på papiret, så retter de engelsk indlån af i dag sig ikke ind efter det traditionelle danske skriftbillede. Hvor tidligere engelske indlån som <strike>, <club>, <pinguin> og <rum> er fordansket til <strejke>, <klub>, <pingvin> og <rom>, beholder de nyere engelske indlån i reglen deres oprindelige staveform, f.eks. <feed back>, <quiz>, <baseball>, <hardware>, <entertainer>, <show>, <computer>. Dette betyder, at de fremmedbogstaver, der blev renset ud af det danske skriftsprog i slutningen af 1800-tallet, nu er på vej tilbage. Et godt eksempel er ordene <seksualitet> og <sex>. Førstnævnte er indlånt før retskrivningsændringerne i slutningen af 1800-tallet og har af den grund – på lige fod med ord som <straks> og <heks> – fået udbyttet sit oprindelige <x> mod <ks>. Kortformen <sex> er derimod indlånt senere, hvorfor det har beholdt sit <x>. Denne udvikling kan man tillægge forskellig betydning, men det er måske et signal om, at de fremmede bogstaver begynder at blive en naturlig del af vores skriftbillede. Samtidig fortæller det også den historie, at sprognævnet (og danske sprogfolk generelt) synes at have den holdning, at sproget har bedst af at passe sig selv. Under henvisning til, at procentdelen af modersmålsord, der er erstattet af engelske ord, er forsvindende lille, fastholdes det, at det danske sprog ikke er truet på livet. I modsætning til Danmark gør Norge (og tildels Sverige) en mere aktiv indsats for at nationalisere det udenlandske ordstof (på norsk hedder f.eks. et snowboard et snøbrett og på svensk benyttes ordet mjukvara for software.


Som et eksempel på, hvorledes det engelske sprog siver ind i det danske, er valgt en sprogprøve fra Internettet 2016, en jobannonce fra et computerfirma.

Sprogprøve 11
Presales Systems Engineers
Du har erfaring fra UNIX/NT eller mainframe
Rådgivning og design af komplekse løsninger
Som presales System Engineer i Øst- eller Vestdanmark skal du støtte vores Key Account Managers i at rådgive og designe løsninger for nuværende og kommende kunder. Løsningerne er baseret på EMCs Enterprise Storage Arkitektur og danner fundamentet for IT-infrastrukturen hos vores kunder. Løsningerne indeholder både hardware- og software-komponenter til at understøtte bl.a. Data Sharing mellem UNIX, NT og mainframes samt software, der gør det muligt at opnå 24 X 7 drift, Disaster Recovery og Backup på en eller flere platforme i et blandet DB2, Oracle, MS SQL, MS Exchange eller SAP miljø.
Erfaren og udadvendt personlighed
Du har bred erfaring inden for enten UNIX/NT eller mainframe-miljøer, og du har bevist i dit nuværende job, at du er god til at designe og præsentere komplekse tekniske løsninger. Du er udadvendt, har glimt i øjet og er god til at læse andres signaler – og så har du en personlighed, der udstråler kompetence og seriøsitet. Du er derfor parat til selv at opsøge og kontakte kunder. Du forstår at holde hovedet koldt, når du har travlt. Endelig er du indstillet på en del rejseaktivitet, da al uddannelse foregår i udlandet. Din alder er underordnet – det er viden og personlighed, der tæller.

Første halvdel af jobannoncen, der vedrører jobbets tekniske aspekter, er en blanding af lige dele engelsk og dansk. Med største selvfølgelighed præsenteres den faglige terminologi på engelsk, mens de danske ord overvejende bruges til at kitte fagudtrykkene sammen. I annoncen er frekvensen af de fremmedartede bogstaver og den udanske fonotaks påfaldende f.eks. <engineers> (5), <account> (6), <Exchange> (15), men det er samtidig bemærkelsesværdigt, at annoncens anden halvdel, der angår de menneskelige kvaliteter, til størstedelen består af et mundret og godt dansk. Dette giver måske en fingerpeg om det engelske sprogs status i det danske skriftbillede af i dag: når det gælder fagterminologien, glider de engelske gloser ubesværet ind i skriftsproget (såkaldt domænetab), mens vi stadigvæk tyer til dansk, når det drejer sig om de mellemmenneskelige relationer.


En jobanaonce fra 2021 ser slet og ret sådan ud:

Sprogprøve 12
Backend Software Engineer
Trendhim ApS, Horsens
Ready to take your skills to the next level? Our award-winning international e-commerce platform needs more highly talented developers on board. If you're skilled and ready to adopt new technologies, keep reading! 
As our new Backend Software Engineer, you’ll be challenged as you build highly scalable microservices in a modern infrastructure environment. If you enjoy focusing on clean design patterns, quality, and writing testable, awesome code… we need you. 
Become a part of a world-class development team and work with modern technologies in a broad range of services written in Go/Golang. No previous Go experience required. It’s one of the fastest languages to learn, and we'll give you the tools to master it in no time!