DANGLISH?

I 1800-tallet var dansk udsat for påvirkning af engelsk, tysk, fransk og andre sprog, men fra begyndelsen af 1900-tallet er tendensen klar: Engelsk bliver det sprog, vi importerer flest ord fra, og det i et omfang, der siden 1990’erne har vakt en vis bekymring. Først var England hovedleverandør, hvor vi til at begynde med indførte en dansk stavepraksis (f.eks. klub, strejke, pingvin, rom, fjæs), men efter Anden Verdenskrig er USA blevet det land, der giver flest nye gloser, og det på en måde, hvor skrivemåde, bøjning og udtale på originalsproget i højere grad fastholdes i dansk, f.eks. thriller med th i forlyd og rap med amerikansk r. Vi ser, at job i pluralis, der som engelsk indlån havde nul-endelse i pluralis, nu begynder, som nyt amerikansk indlån, at få s pluralis: jobs. Face, der tidligere har været indlånt som fjæs, bliver face.

​

Årsagen til indflydelsen fra USA er at få øje på. Vi er gennemsyret af amerikansk populærkultur (mode, sport, musik m.m.), USA er tillige toneangivende inden for IT-industrien, sociale medier og telefoni. Inden for videnskaberne er engelsk også blevet det sprog, forskerne kommunikerer på. Med henblik på at forberede de studerende på en global arbejdsplads med engelsk som verdenssprog, foregår undervisning på de højere læreanstalter ikke sjældent på engelsk, og når handelsskolen i København nu mere kalder sig Copenhagen Business School, er det et forsøg på at tilskrive uddannelsesstedet international status og prestige. Men det stopper ikke her. Inden for subkulturen er amerikanske udtryk blevet selvfølgelige, hvilket sætter sig i det danske slang talesprog med ord som nice, cool, og i dag er fuck blevet et ganske frekvent bandeord.

​

Når det gælder den kommercielle verden, hvor de multinationale selskaber formulerer deres slogans på engelsk: Just do it (Nike), Always Coca Cola (Coca Cola), I’m loving it (McDonald’s), bliver de bibeholdt i dansk, ligesom engelske filmtitler, der tidligere blev udstyret med en dansk titel, nu beholder deres original.

​

Engelsk/amerikansk er altså i høj grad blevet et prestige-, arbejds- og uddannelsessprog, og ord for nye opfindelser og foreteelser strømmer ind i dansk.