PSEUDOLÅN OG NYDANNELSER

Ud over de direkte lån, hvor vi tager ordene til os, sådan som de bliver brugt i deres oprindelsesland, finder vi de såkaldte oversættelseslån, hvor de enkelte elementer, led for led, bliver oversat til dansk, f.eks. hjemmeside (homepage), dåselatter (canned laughter), give et løft, (give a lift), have sex (have sex), nedtælling (count down), temapark (theme park), hjernevask (brain wash).

Denne type af lån kan endvidere sætte sig i ordfølgen og give formuleringer, som ikke er typisk dansk, f.eks. gro blomster (grow flowers), ryster hænder (shake hands), hænge ud (hang out), ringe en taxa (call a cab).

 

En særlig afart af anglicismer i dansk er pseudolån, som ikke findes i engelsk/amerikansk, men kan betegnes som nydannelser, der ikke desto mindre lyder autentisk. Der er ikke mange af dem, men de bærer vidnesbyrd om, i hvilken grad engelsk er prestigegivende: Ordet speeder, for gaspedalen i en bil, er et sådant eksempel. Det hedder accelerator på engelsk. En speaker i radioen hedder tilsvarende announcer på engelsk.

Hvor slemt det står til med de engelske indlån i dansk, og hvordan vi skal håndtere den omfattende strøm af ord udefra, bliver til stadighed diskuteret. Mange er af den opfattelse, at dominansen af engelsk inden for store dele af forskningen og forskellige livsområder betyder, at der i fremtiden, hvis det ikke allerede er tilfældet, vil være sider af livet, hvor det danske sprog ikke længere dækker virkeligheden. Dansk lider domænetab og vil i så fald ikke længere være et komplet og helt sprog, men et b-sprog, vi kun kan bruge, når vi snakker om hakkebøffer, øl og fodboldlandsholdet.

Som tidligere nævnt er lånene fra engelsk og amerikansk langt mindre end de indslag af fremmede gloser, vi har set i tidligere tider. I en løbende tekst, hvis vi tager en almindelig avisartikel, stammer i cirkatal sytten procent af ordene fra tysk, otte procent har oprindelse i græsk og latin, fire procent har vi fra fransk og under to procent kommer fra engelsk. Det er ikke meget, men ordene springer i øjnene, fordi de er de senest ankomne og derfor synes os mere fremmedartet. De øvrige indlån er så indarbejdede i sprogbrugen, at de virker upåfaldende og danske. På samme måde vil det formodentlig gå med indslagene af engelsk. Dansk er et af verdens mellemstore, stabile sprog, det har eksisteret i næsten 1000 år, og det bliver understøttet af et skriftsprog.

I denne sammenhæng er det også værd at bemærke, at lånene engang i tiden gik den anden vej. Da Danmarks stilling var stærk i vikingetiden blev engelsk i et par omgange selv offer for påvirkninger. I den del af England, der hed Danelagen, gav de indvandrede nordboer landskabet en del stednavne og efterlod et antal låneord, som den dag i dag er helt grundlæg- gende elementer af det engelske sprog, f.eks. cake (kage), clip (klippe), die (dø), egg (æg), law (lov), scrape (skrabe), sister (søster), they (de), vindow (vindue).

Det er altså vanskeligt at forestille sig, at det danske sprog skulle være truet. Der kan imidlertid være mening i at være opmærksom på og løbende diskutere karakteren af indlån, som vi ser det i lande som Island og Færøerne, der er kendt for deres puristiske holdning. Også i Sverige og Norge ser vi en større tilbøjelighed til at bogstavere på modersproget og oversætte end i Danmark, f.eks. tape bliver tejp på svensk og taip på norsk, mens software bliver mjukvara på svensk og programvare på norsk.

Dansk i en globaliseret verden

Der finder og har fundet en relativt massiv engelsk påvirkning sted i nyere tid, men også andre sprog kommer ind i det danske. F.eks. fastholder vi ikke sjældent de oprindelige udtryk i navngivningen af de fænomener, der kendetegner særlige kulturområder: 

 

Sauna er i sagens natur importeret fra Finland.

Grønlandsk har ikke overraskende givet os ord som kajak, anorak og harpun, der afspejler fangerkulturen og klimaet.

Fra russisk finder vi ord som vodka, balalaika, zar, samovar.

Japansk har givet os bonsai og sushi.

Det varmblodige spanske og portugisiske sprog har ikke overraskende givet os en del navne på lidenskabelige danse som lambada, rumba, salsa samt præfikset macho.

 

De danske indlån, vi finder ud over engelsk, kan udmærket være et signal om, at vi i dag lever i stadig mere globaliseret og multietnisk verden, hvor også sprog som kinesisk og spansk vidner frem.  Måske lever vi i en tid, hvor engelsk måske nok er lingua franca, men hvor vi samtidig oplever mange sprog være i omløb side om side, og den forestilling om det danske sprog for det danske folk i en danske nation på et velafgrænset territorium, der blev grundlagt med purismen og nationalromantikken er under opløsning. Det kan man blandt andet se hvert år, når sprognævnet opdaterer Nye ord i dansk:

Eksempler på nye ord i dansk i 2019:
Klimatosse: Person der går (for) meget op i klimaet
Flyskam: Skam over at flyve for meget
Overturisme: For meget turisme
Crossdresser: Person der klæder sig som det modsatte køn
Kønsinkongruens: Det at der ikke er sammenhæng mellem det biologiske køn og det mentale køn
Blackfacing: Det at en hvid person maler sig sort i hovedet

Tykaktivist: Person der kæmper for at det accepteres at være tyk
Krænkelsesparat: Let at krænke
Tangzhong: Japansk bagemetode
Kombucha: Drik der består af gæret, sød te
Snublesten: Sten med indlagt messingplade placeret i fortov til minde om ofre for nazismen
Dakkedak: Rytme eller form for technomusik med kraftig bas
Rant: Vred eller passioneret enetale