Ordforrådet i tilbageblik

Danmarks placering som et forbindelsesled mellem det europæisk fastland og Norden har betydet, at vi i stor udstrækning har været genstand for påvirkning fra andre sprog. Det er sket fra forskellige steder til forskellige tider og med varierende styrke.

I vikingetiden, da danskerne blev kristne, fulgte nye latinske ord med ind i landet sammen med de tilrejsende missionærer, f.eks. messe, bibel, skrive, djævel. De blev udbredt i takt med, at kristendommen befæstede sin position som statsreligion, og kirkerne skød op i det danske landskab. De er så godt som fælles for hele det nordiske sprogområde.

Et sprog, som i særlig grad har tilført dansk nye ord, er lavtysk (også kaldet plattysk). I middelalderen tiltog samhandlen med Nordtyskland, og fra omkring 1100-tallet og frem til 1500-tallet kom tyske købmænd og håndværkere til de større danske byer. Med tyskerne fulgte en lang række fagbetegnelser som slagter, isenkræmmer, skomager, skrædder, fisker, hand-skemager. I det hele taget betød den omfattende hanseatiske søhandel, at kommunikationssproget i Østersø- og Nordsøområdet blev domineret af plattysk. Vi må forestille os, at det danske sprog blev blandet op med nabosprogets ord på handels- og markedspladser, og ud af det er der kommet det produkt, vi kalder nydansk, og som vi stadig taler en udgave af. Flere eksempler på plattyske låneord fra denne periode er ridder, bukser, lykke, føle, arbejde, begynde, rask, rar, flink, from, forsigtig. Hvis vi sætter antal på, taler vi om over 1000 ord, men også præfikser og suffikser som f.eks. be-,for-, -eri, -hed har vi hentet sydfra, f.eks. i ord som betale, bestille, forsørge, forholde, fiskeri, sløseri, skønhed, dumhed.

I dag taler vi ofte om den massive engelske indflydelse på dansk, og det emne vender vi tilbage til, men den er for intet at regne, når vi sammenligner med påvirkningen fra tysk i middelalderen. i visse tilfælde fortrængte de tyske ord ligefrem de gamle nordiske. For eksempel blev det nordiske børje skubbet ud Danmark og Norge og blev til begynde og begynne, hvilket ikke skete i Sverige börja.  Af  de nordiske lande blev Danmark stærkest påvirket sydfra på grund af sin geografisk nære placering til Tyskland.

”Lavtysk, plattysk eller nedertysk er en samling dialekter, der blev talt i de nordlige delstater, og som ikke havde et normeret skriftsprog, men som var et anerkendt regionalsprog”.