Udråbsord
Interjektionerne kan betragtes som – mere eller mindre – spontane følelsesudbrud, der ikke er i sætningsform, men optræder som en meningshelhed i sig selv i talesproget eller i gengivet talesprog.
Vi ser dem ikke mindst på de sociale medier, hvor de suppleres og forstærkes af emojis.
Pyt, vupti, ups!
Når du for eksempel skærer dig, kan du udbryde: av!, og når du får en god nyhed, du har f.eks. alle rigtige i grammatikprøven: YES! Eller når en af dine venner lægger et fanbillede op af Bon Jovi: What!
Interjektioner angiver ofte en negativ eller positiv attitude til det, vi tager om. Det er fedt! lort! cool! Andre interjektioner har form som udbrud: Bøh!, Gud!, ihhh!, åååh, wow!, pis! nix!
Som det fremgår, er der ofte tale om vulgarismer og slang, og der er i nyere tid tilkommet en hel del fra engelsk: shit!, fuck! nice! Interjektionerne kan ikke bøjes, og de må behandles som en sag for sig, men det er normalt at sætte udråbstegn efter. Du må også godt skriv dem med stort: PIS!, og stavningen er også lidt friere end ellers: Arrrgghhhhh, ndtøøø!
Lydmalende (onomatopoietikon)
En del interjektioner er lydmalende, ekspressive dannelser (onomatopoietika) af typen kluk-kluk!, når snapsen hældes i glasset, eller pladask! når én falder i vandet.
Ordet ”krage” er et eksempel på, hvordan et lydord opstår. Ordet stammer fra det norrøne ord kráka, og du kan selv høre, hvordan det efterligner fuglens skingre udråb: “kra kra!”
Bandeord og kraftudtryk
Sgu, som vi af uransagelige grunde ofte ser stavet sku, er en sammentrækning af ”så Gud hjælpe mig!”, altså en påkaldelse af guddommelige kræfter og et bandeord!
De små udråbsord
Ofte forbinder vi udråbsord med udbrud og forstærkerudtryk i tegnefilm, POW!, blong krascccch, rrisssjch, Av badr, fy, men der er også særlige udråbsord, der indgår i samtalerum, og som er fremført mere afdæmpet. Det er ord som øh, okay og nå, hmm, shhhh, næ. Med dem nærmer vi også en anden gruppe af ord, nemlig diskurspartiklerne, og dem behandler vi i et eget afsnit