Punktum punktum komma streg

At sætte punktum på dansk volder sjældent de helt store problemer. Har du en sætning med et subjekt og et finit verbum, skal der være et punktum. Det kan være lange eller korte sætninger.

Hun dør.

Asger er gået.

Jeg har ikke nogen bil. 

Achmid har taget opvasken nu igen. 

Om aftenen kan hun godt lide at spise store poser slik fra den gamle slikfabrik nede ved havnen.

Det er lige ud ad landevejen, og hvis vi formulerer det mere grammatisk, kan vi sige, at punktum kan bruges til at afgrænse og afslutte selvstændige eller forholdsvis selvstændige dele af en tekst. Det gælder først og fremmest helsætninger, og de kan så være med eller uden ledsætninger. 

1. Manden spiser marmelade

2. Manden, der bor i nummer syv, spiser marmelade

3. Manden spiser marmelade, som han selv har kogt   

4. Manden, der bor i nummer syv, spiser marmelade,

    som han selv har kogt

Helsætning

Helsætning med indskudt ledsætning

Helsætning med efterstillet ledsætning

Helsætning med indskudt og efterstillet ledsætning

Det er altså en god ide at have styr på hel- og ledsætninger ved tegnsætning i dansk, og når vi først er begyndt at kigge på dem, har vi allerede så småt taget fat på kommareglerne. De er ikke helt ukomplicerede på dansk, men har du styr på hel- og helsætninger, er du godt på vej.

 

I en oversigt ser komareglerne ud som følger:

 

1. Du skal sætte komma mellem to helsætninger, der hører så tæt sammen, at det føles naturligt at vælge komma i stedet for punktum.

 

Han kan godt lide at spile fodbold, og hun kan godt lide at spille ishockey.

Hun handler ind, mens han sidder i baren. 

Der gik hul på badekarret, og vandet begyndte at strømme ind i stuen.

 

2. Der skal komma efter en ledsætning, der ikke er nogen ledsætning foran.

 

Hvis du kommer i morgen, giver jeg middag.

Når Mathilde tager studentereksamen, køber vi et sommerhus.

Hvis huset bliver malet af en fagmand der hedder Paul, er det godt.

 

3. Der skal komma efter sideordnede ledsætninger.

 

Hvis huset bliver malet, og væggene bliver tapetseret, bliver jeg glad.

 

4. Der skal komma ved selvstændige sætningsdele, dvs. tilføjelser, forklaringer og præciseringer.

Mange ville have kaffe, ikke te.

Benådes, ikke henrettes (personen overlever)

Henrettes, ikke benådes, (personen dør)

 

5. Der skal komma foran adverbier og præpositioner, som optræder før en ledsætningsindleder.

 

Jeg kom ind på stationen, netop som toget kørte ind på perronen.

Jeg sneg mig ind, uden at du så det

 

6. Der skal komma ved opremsninger.

 

På indkøbslisten stod der mel, æg, vitaminer, porrer og citroner.

Toget standser i Randers, Aarhus, Aalborg og Frederiskhavn 

 

7. Der skal komma ved sammenligninger, der indledes med som og end.

 

Det er ikke så godt, som dengang vi var børn.

Han er større skuespiller, end du er.

 

Sætter du komma, som vi har beskrevet herover, så sætter du det, der hedder ”Nyt komma”, og det bliver anbefalet af Dansk Sprognævn.

 

Men du kan også sætte komma foran ledsætninger, f.eks.

 

Jeg åbner, når du ringer på.

 

Gør du det, bliver der tale om den klassiske grammatiske kommatering, vi også kalder kryds og bolle-komma. Det betyder, at når der optræder et subjekt (X) og et finit verbum (O), så sætter du komma. Det har vi erfaring for, er en god måde at lære det på. 

Pigerne virkede glade, da de kom hjem.

    X             O                         X   O

 

Jeg tror godt, at jeg kan nå det, men jeg er ikke helt sikker, for jeg er allerede lidt sent på den.

  X    O                   X     O                        X    O                                  X  O