Syntaks

Syntaks (af græsk ’opstille/sætte sammen’) er reglerne for, hvordan ord kombineres og føjes sammen til gyldige sætninger. Se f.eks. på formuleringen har hat pigen strålende rød en. Den giver ingen mening. Først når vi anbringer ordene i en bestemt rækkefølge, fremgår deres indbyrdes forhold, og et egentligt indhold kan udledes: Pigen har en strålende rød hat. Som det fremgår af eksemplet, er ordfølgen meget vigtig i dansk, og vi kan altså ikke bare anbringe de sproglige elementer i den rækkefølge, vi har lyst til. I sprog som f.eks. latin reguleres forholdet mellem sætningsleddene i højere grad på baggrund af ordenes bøjning, og her finder vi en langt friere syntaks.

En sætning er opbygget af helheder, kaldet syntagmer, hvori ordene optræder ikke kun som ord, men samler sig i led. De vigtigste led, når vi taler syntaks, er subjekt (grundled) og verballed (udsagnsled). Sætningen er defineret ved, at der forefindes disse to led, og når de optræder samtidig, taler vi om neksus (samordning). Undtagelser er den specielle sætningstype, vi kalder imperativisk helsætning, hvor subjektet synes forudsat af verbet, f.eks. Stik mig kniven! Gå din vej! Ud!

Sætningsleddene

Subjektet (grundleddet) er det led, der betegner den, der udfører handlingen, eller som udsagnet er møntet på. På dansk står subjektet i nominativ (undtagelser kan være pronominer).

 

Bemærk, at subjektleddets materiale kan være dannet af ord fra forskellige klasser, f.eks:

 

Substantiv: Manden spiser brødet 

Pronomen: Jeg siger det ikke!

Sætning: Hvad, der står på regningen, skal du betale 

Infinitivkonstruktion: At gå på isen er svært

Adjektiv: Både unge og gamle kommer her.

 

Verballeddet er det led, der siger noget om, hvilken aktivitet der pågår, hvilken handling der bliver udført, eller hvilken tilstand der foreligger. Hvor de andre sætningsled kan være hentet fra forskelle ordklasser, er verballeddet altid et verbum, og det er det led, der konstituerer sætningen.

 

Direkte objekt (genstandsled) er det nominale led, der betegner den/ det, som verbet sigter til, f.eks.

 

subjekt                             verballed                            direkte objekt

Kirsten                                  har                                  så smukke øjne

Jeg                                        fik                                   medaljen

Han                                     købte                                kartofler

Indirekte objekt (hensynsled) er det nominale led, der har rollefunktionen oplever eller modtager, f.eks.

 

subjekt                     verballed                     indirekte objekt                     direkte objekt

jeg                                giver                              hende                                   blomster

du                              overrækker                        ham                                     præmien

hun                             misundte                        Hjalmer                                  pengene 

Prædikativ til subjekt (omsagnsled til grundled) er det nominale led, der siger noget om subjektet. Prædikativ til subjekt (ofte adjektiver eller substantiver i nulform, men også substantivhelheder) følger efter verber, der betegner lighed eller identitet, f.eks. være, blive, hedde, synes, kalde, virke.

 

subjekt                    verballed                     prædikativ til subjekt

hun                              virker                                 gammel

Peter                             er                                       murer

huset                           synes                                  færdigt 

de fleste                      bliver                                  søsyge

den hund                   hedder                                 Ole

Bemærk, at der her er kongruensbøjning subjektet og prædikativet imellem:

subjekt                       verballed                    prædikativ til subjekt

hun (sing.)                      virker                            gammel (sing.)

peter (sing.)                      er                                 murer (sing.) 

huset (neutr. sing.)         synes                         færdigt (neutr. sing.) 

de fleste (pluralis)           bliver                          søsyge (pluralis)

Prædikativ til objekt (omsagnsled til genstandsled) er et led, der siger noget om objektet. Her, som det gjaldt subjektsprædikativ, er der tale om kongruensbøjning (mellem objektet og prædikativet).

 

subjekt                  verballed                  objekt              prædikativ til subjekt

lars 

jeg 

de

malede

gjorde

malede

kald

bordet

Lisa

byen

ham

rødt bange

rød

peter!

Adverbielle led (biled) er alle øvrige led, der knytter sig til verbet og fortæller noget om de nærmere omstændigheder for handlingen, aktiviteten eller tilstanden, f.eks.

han var i virkeligheden syg,

pigerne lånte en hurtig bil næste morgen

 

Et adverbialled kan bestå af et adjektiv (f.eks. stærkt), et adverbium (længe), en adverbiel underordningsforbindelse (f.eks. meget hurtigt), en præpositionsforbindelse (f.eks. med livet i hænderne), en ledsætning (f.eks. før jeg nåede at blinke).