Syntaks
Syntaks (af græsk ’opstille/sætte sammen’) er reglerne for, hvordan ord kombineres og føjes sammen til gyldige sætninger. Se f.eks. på formuleringen har hat pigen strålende rød en. Den giver ingen mening. Først når vi anbringer ordene i en bestemt rækkefølge, fremgår deres indbyrdes forhold, og et egentligt indhold kan udledes: Pigen har en strålende rød hat. Som det fremgår af eksemplet, er ordfølgen meget vigtig i dansk, og vi kan altså ikke bare anbringe de sproglige elementer i den rækkefølge, vi har lyst til. I sprog som f.eks. latin reguleres forholdet mellem sætningsleddene i højere grad på baggrund af ordenes bøjning, og her finder vi en langt friere syntaks.
En sætning er opbygget af helheder, kaldet syntagmer, hvori ordene optræder ikke kun som ord, men samler sig i led. De vigtigste led, når vi taler syntaks, er subjekt (grundled) og verballed (udsagnsled). Sætningen er defineret ved, at der forefindes disse to led, og når de optræder samtidig, taler vi om neksus (samordning). Undtagelser er den specielle sætningstype, vi kalder imperativisk helsætning, hvor subjektet synes forudsat af verbet, f.eks. Stik mig kniven! Gå din vej! Ud!
Subjektet (grundleddet) er det led, der betegner den, der udfører handlingen, eller som udsagnet er møntet på. På dansk står subjektet i nominativ (undtagelser kan være pronominer).
Bemærk, at subjektleddets materiale kan være dannet af ord fra forskellige klasser, f.eks:
Substantiv: Manden spiser brødet
Pronomen: Jeg siger det ikke!
Sætning: Hvad, der står på regningen, skal du betale
Infinitivkonstruktion: At gå på isen er svært
Adjektiv: Både unge og gamle kommer her.
Verballeddet er det led, der siger noget om, hvilken aktivitet der pågår, hvilken handling der bliver udført, eller hvilken tilstand der foreligger. Hvor de andre sætningsled kan være hentet fra forskelle ordklasser, er verballeddet altid et verbum, og det er det led, der konstituerer sætningen.
Direkte objekt (genstandsled) er det nominale led, der betegner den/ det, som verbet sigter til, f.eks.
subjekt verballed direkte objekt
Kirsten har så smukke øjne
Jeg fik medaljen
Han købte kartofler
Indirekte objekt (hensynsled) er det nominale led, der har rollefunktionen oplever eller modtager, f.eks.
subjekt verballed indirekte objekt direkte objekt
jeg giver hende blomster
du overrækker ham præmien
hun misundte Hjalmer pengene
Prædikativ til subjekt (omsagnsled til grundled) er det nominale led, der siger noget om subjektet. Prædikativ til subjekt (ofte adjektiver eller substantiver i nulform, men også substantivhelheder) følger efter verber, der betegner lighed eller identitet, f.eks. være, blive, hedde, synes, kalde, virke.
subjekt verballed prædikativ til subjekt
hun virker gammel
Peter er murer
huset synes færdigt
de fleste bliver søsyge
den hund hedder Ole
Bemærk, at der her er kongruensbøjning subjektet og prædikativet imellem:
subjekt verballed prædikativ til subjekt
hun (sing.) virker gammel (sing.)
peter (sing.) er murer (sing.)
huset (neutr. sing.) synes færdigt (neutr. sing.)
de fleste (pluralis) bliver søsyge (pluralis)
Prædikativ til objekt (omsagnsled til genstandsled) er et led, der siger noget om objektet. Her, som det gjaldt subjektsprædikativ, er der tale om kongruensbøjning (mellem objektet og prædikativet).
subjekt verballed objekt prædikativ til subjekt
lars
jeg
de
malede
gjorde
malede
kald
bordet
Lisa
byen
ham
rødt bange
rød
peter!
Adverbielle led (biled) er alle øvrige led, der knytter sig til verbet og fortæller noget om de nærmere omstændigheder for handlingen, aktiviteten eller tilstanden, f.eks.
han var i virkeligheden syg,
pigerne lånte en hurtig bil næste morgen
Et adverbialled kan bestå af et adjektiv (f.eks. stærkt), et adverbium (længe), en adverbiel underordningsforbindelse (f.eks. meget hurtigt), en præpositionsforbindelse (f.eks. med livet i hænderne), en ledsætning (f.eks. før jeg nåede at blinke).