Titalsord
Titalsord (det såkaldte nordiske talord), har vi haft i dansk frem til 1300, før det mere anstændige tyvetalssystem blev dominerende. Men de to typer talord er i princippet sideordnet. De gamle titalsord, vandt frem i forbindelse men en skandinavisk Møntunion, hvor Danmark, Sverige og Norge fik kroner og ører.
Et par ældre halvtredskronesedler:
Titalssystemet, der har været tilladt i skolen siden 1955, blev i nyere tid også anvendt en hel del, når en talværdi skal skrives med bogstaver. Det gælder checks, giroblanketter og kvitteringer, toti, treti, fireti, femti, seksti, syvti, otti, nitti. Og samtidig, hvor der optræder ettere, blev de skrevet før ti’erne, f.eks.: tretifire = 34, femtiotte = 58, nitifem = 95. Men efter det fleste transaktioner i dag bliver udført elektronisk, er den tendens stort set forsvundet.
MÆNGDETALLENE 0 – 100
0 – nul
1 – en
2 – to
3 – tre
4 – fire
5 – fem
6 – seks
7 – syv
8 – otte
9 – ni
10 – ti
11 – elleve
12 – tolv
13 – tretten
14 – fjorten
15 – femten
16 – seksten
17 – sytten
18 – atten
19 – nitten
20 – tyve
21 – enogtyve
22 – toogtyve
23 – treogtyve
[…]
30 – tredive
40 – fyrre
50 – halvtreds
60 – tres
70 – halvfjerds
80 – firs
90 – halvfems
100 – hundrede
ORDENSTALLENE 0 – 100
0. nulte
1. første
2. anden
3. tredje
4. fjerde
5. femte
6. sjette
7. syvende
8. ottende
9. niende
10. tiende
11. ellevte
12. tolvte
13. trettende
14. fjortende
15. femtende
16. sekstende
17. syttende
18. attende
19. nittende
20. tyvende
21. enogtyvende
22. toogtyvende
23. treogtyvende
[...]
30. tredivte
40. fyrretyvende
50. halvtredsindstyvende
60. tresindstyvende
70. halvfjerdsindstyvende
80. firsindstyvende
90. halvfemsindstyvende
100. hundrede
Hundrede, tusinde
Det er udelukkende enerne, der optræder før tierne i sammensatte tal. Tusinde kommer før hundrede og hundrede før tiere, f.eks:
fem tusinde ni hundrede og treoghalvtreds (5953)
tretusinde og femogfyrre (3045)
ti millioner fem hundredetusinde tre hundrede og sytten (10500317)
to tusinde et hundrede og femoghalvfjerds (2175)
Bemærk, at kun talord under hundrede skrives i ét ord.
Årstal
På dansk, som på mange andre sprog, har vi to forskellige måder at henvise til århundreder, dels med kardinaltal og dels med ordenstal: de to udtryk 1700-tallet og det 18. århundrede henviser således begge til tidsrummet 1700-1799. Tendensen er, at kardinaltalsangivelserne vinder frem på bekostning af ordenstalsangivelserne, som vi kender fra engelsk.
Skal tiår angives benyttes substantivernes bestemtheds- og pluralisform (undtagen for ti), f.eks:
i tyverne (skrives også 1920’erne)
i trediverne (skrives også 1930’erne) i fyrrene (skrives også 1940’erne)
i halvtredserne (skrives også 1950’erne) i tresserne (skrives også 1960’erne)
i halvfjerdserne (skrives også 1970’erne) i firserne (skrives også 1980’erne)
i halvfemserne (skrives også 1990’erne)
Vi bruger altså præpositionen i, efterfulgt af en ordsammensætning, der indeholder det relevante tiår + tallet, som modsvarer det engelske in, det tyske im, det svenske på.
I dansk talesprog kan der henvises til eksakte årstal på to måder, jf. 1999 = nitten hundrede nioghalvfems / nitten nioghalvfems.
Datoer
Datoer kan siges (og skrives) på to måder, jf. den 3. marts = den tredje marts eller den tredje i tredje