Titalsord
Titalsord (det såkaldte nordiske talord), har vi haft i dansk frem til 1300, før det mere anstændige tyvetalssystem blev dominerende. Men de to typer talord er i princippet sideordnet. De gamle titalsord, vandt frem i forbindelse men en skandinavisk Møntunion, hvor Danmark, Sverige og Norge fik kroner og ører.
Et par ældre halvtredskronesedler:
Titalssystemet, der har været tilladt i skolen siden 1955, blev i nyere tid også anvendt en hel del, når en talværdi skal skrives med bogstaver. Det gælder checks, giroblanketter og kvitteringer, toti, treti, fireti, femti, seksti, syvti, otti, nitti. Og samtidig, hvor der optræder ettere, blev de skrevet før ti’erne, f.eks.: tretifire = 34, femtiotte = 58, nitifem = 95. Men efter det fleste transaktioner i dag bliver udført elektronisk, er den tendens stort set forsvundet.
MÆNGDETALLENE 0 – 100
0 – nul 10 – ti 20 – tyve 30 – tredive
1 – en 11 – elleve 21 – enogtyve 40 – fyrre
2 – to 12 – tolv 22 – toogtyve 50 – halvtreds
3 – tre 13 – tretten 23 – treogtyve 60 – tres
4 – fire 14 – fjorten […] 70 – halvfjerds
5 – fem 15 – femten 80 – firs
6 – seks 16 – seksten 90 – halvfems
7 – syv 17 – sytten 100 – hundrede
8 – otte 18 – atten
9 – ni 19 – nitten
ORDENSTALLENE 0–100
0. nulte 10. tiende 20. tyvende 30. tredivte
1. første 11. ellevte 21. enogtyvende 40. fyrretyvende
2. anden 12. tolvte 22. toogtyvende 50. halvtredsindstyvende
3. tredje 13. trettende […] 60. tresindstyvende
4. fjerde 14. fjortende 70. halvfjerdsindstyvende
5. femte 15. femtende 80. firsindstyvende
6. sjette 16. sekstende 90. halvfemsindstyvende
7. syvende 17. syttende 100. hundrede
8. ottende 18. attende
9. niende 19. nittende
Hundrede, tusinde
Det er udelukkende enerne, der optræder før tierne i sammensatte tal. Tusinde kommer før hundrede og hundrede før tiere, f.eks:
fem tusinde ni hundrede og treoghalvtreds (5953)
tretusinde og femogfyrre (3045)
ti millioner fem hundredetusinde tre hundrede og sytten (10500317)
to tusinde et hundrede og femoghalvfjerds (2175)
Bemærk, at kun talord under hundrede skrives i ét ord.
Årstal
På dansk, som på mange andre sprog, har vi to forskellige måder at henvise til århundreder, dels med kardinaltal og dels med ordenstal: de to udtryk 1700-tallet og det 18. århundrede henviser således begge til tidsrummet 1700-1799. Tendensen er, at kardinaltalsangivelserne vinder frem på bekostning af ordenstalsangivelserne, som vi kender fra engelsk.
Skal tiår angives benyttes substantivernes bestemtheds- og pluralisform (undtagen for ti), f.eks:
i tyverne (skrives også 1920’erne)
i trediverne (skrives også 1930’erne) i fyrrene (skrives også 1940’erne)
i halvtredserne (skrives også 1950’erne) i tresserne (skrives også 1960’erne)
i halvfjerdserne (skrives også 1970’erne) i firserne (skrives også 1980’erne)
i halvfemserne (skrives også 1990’erne)
Vi bruger altså præpositionen i, efterfulgt af en ordsammensætning, der indeholder det relevante tiår + tallet, som modsvarer det engelske in, det tyske im, det svenske på.
I dansk talesprog kan der henvises til eksakte årstal på to måder, jf. 1999 = nitten hundrede nioghalvfems / nitten nioghalvfems.
Datoer
Datoer kan siges (og skrives) på to måder, jf. den 3. marts = den tredje marts eller den tredje i tredje