top of page

Titalsord

Titalsord (det såkaldte nordiske talord), har vi haft i dansk frem til 1300, før det mere anstændige tyvetalssystem blev dominerende. Men de to typer talord er i princippet sideordnet. De gamle titalsord, vandt frem i forbindelse men en skandinavisk Møntunion, hvor Danmark, Sverige og Norge fik kroner og ører. 


Et par ældre halvtredskronesedler:

Halvtredser
50.jpg

Titalssystemet, der har været tilladt i skolen siden 1955, blev i nyere tid også anvendt en hel del, når en talværdi skal skrives med bogstaver. Det gælder checks, giroblanketter og kvitteringer, toti, treti, fireti, femti, seksti, syvti, otti, nitti. Og samtidig, hvor der optræder ettere, blev de skrevet før ti’erne, f.eks.: tretifire = 34, femtiotte = 58, nitifem = 95. Men efter det fleste transaktioner i dag bliver udført elektronisk, er den tendens stort set forsvundet.

MÆNGDETALLENE 0 – 100

0 – nul              10 – ti                      20 – tyve                        30 – tredive
1 – en               11 – elleve              21 – enogtyve               40 – fyrre
2 – to                12 – tolv                  22 – toogtyve               50 – halvtreds
3 – tre               13 – tretten             23 – treogtyve              60 – tres
4 – fire              14 – fjorten              […]                                70 – halvfjerds
5 – fem             15 – femten                                                   80 – firs    
6 – seks             16 – seksten                                                 90 – halvfems    
7 – syv               17 – sytten                                                  100 – hundrede    
8 – otte             18 – atten        
9 – ni                 19 – nitten          

ORDENSTALLENE 0–100

0. nulte             10. tiende               20. tyvende                  30. tredivte
1. første            11. ellevte               21. enogtyvende         40. fyrretyvende
2. anden           12. tolvte                22. toogtyvende          50. halvtredsindstyvende
3. tredje            13. trettende         […]                                 60. tresindstyvende
4. fjerde            14. fjortende                                                70. halvfjerdsindstyvende
5. femte            15. femtende                                               80. firsindstyvende
6. sjette             16. sekstende                                              90. halvfemsindstyvende
7. syvende         17. syttende                                              100. hundrede
8. ottende         18. attende        
9. niende           19. nittende      

Hundrede, tusinde
Det er udelukkende enerne, der optræder før tierne i sammensatte tal. Tusinde kommer før hundrede og hundrede før tiere, f.eks:


fem tusinde ni hundrede og treoghalvtreds (5953)
tretusinde og femogfyrre (3045)
ti millioner fem hundredetusinde tre hundrede og sytten (10500317)

to tusinde et hundrede og femoghalvfjerds (2175)


Bemærk, at kun talord under hundrede skrives i ét ord.

Årstal
På dansk, som på mange andre sprog, har vi to forskellige måder at henvise til århundreder, dels med kardinaltal og dels med ordenstal: de to udtryk 1700-tallet og det 18. århundrede henviser således begge til tidsrummet 1700-1799. Tendensen er, at kardinaltalsangivelserne vinder frem på bekostning af ordenstalsangivelserne, som vi kender fra engelsk.


Skal tiår angives benyttes substantivernes bestemtheds- og pluralisform (undtagen for ti), f.eks:


i tyverne (skrives også 1920’erne)
i trediverne (skrives også 1930’erne) i fyrrene (skrives også 1940’erne)
i halvtredserne (skrives også 1950’erne) i tresserne (skrives også 1960’erne)
i halvfjerdserne (skrives også 1970’erne) i firserne (skrives også 1980’erne)
i halvfemserne (skrives også 1990’erne)

Vi bruger altså præpositionen i, efterfulgt af en ordsammensætning, der indeholder det relevante tiår + tallet, som modsvarer det engelske in, det tyske im, det svenske 


I dansk talesprog kan der henvises til eksakte årstal på to måder, jf. 1999 = nitten hundrede nioghalvfems / nitten nioghalvfems.

Datoer
Datoer kan siges (og skrives) på to måder, jf. den 3. marts = den tredje marts eller den tredje i tredje

bottom of page