De danske talord (numeralier)

De danske talord er vanskelige. Det ved de fleste, der forsøger at lære dansk. De er ikke logiske i forholdt til titalssystemet, det matematiske talsystem, og det er i høj grad det, som besværliggør læringen. I de fleste lande bruges logiske talord, som repræsenterer værdien af tallet. Kognition og Neurovidenskab har vist, at det er meget nemmere at lære at forstå titalssystemet, men den går altså ikke på dansk, der har stykket sine talord sammen af gamle brøker, efter tysk indflydelse og noget, der ligner fransk inspiration. 

Sprogligt og semantisk fungerer de som determinativer, dvs. som ord, der står foran substantiver, uden at der er tale om en beskrivelse eller en klassifikation, som vi kender det fra adjektiver, f.eks. den tredje mand, der ligger tre kroner på bordet. Tallene kan også fungere som substantiver: 3 plus 3 er 6, han er fyldt fem.

Mængdetal (kardinaler) og ordenstal (ordinaler)

Mængdetallet angiver, hvor mange der er af et eller andet, f.eks. én andedam, to, tre, fire, fem marcipanbrød. Ordenstallene angiver pladsen i en rækkefølge (f.eks. etagenumre, datoer, præsidenter): første, anden, tredje, fjerde osv.

Bemærkninger
1    Tallet én, der sammenfalder med den ubestemte artikel, bøjes i genus: et barn, en kugle.
2    Af mængdetallene kan der dannes substantiver i utrum ved aflednings- endelsen -er, f.eks. én

      treer og i pluralis: treere.
3    Ordenstallet anden kan bøjes i genus, f.eks. en anden mand, et andet hus.

 

Enere
I modsætning til de fleste andre vesteuropæiske sprog og i lighed med tysk og norsk frem til 1951 siges enerne før tierne i sammensatte tal, f.eks:

 

engelsk                   svensk                 norsk                  dansk                   tysk

twentyone

thirtytwo

fortyfive

tjugoen

trettiotvå

fyrtiofem

enogtyve

toogtredive

femogfyrre

einundtwanzig

zweiundzwanzig

fünfundvierzig

tjueen

trettio

førtifem

Tiere
I modsætning til de fleste vesterlandske sprog er tierne dannet på baggrund af både et titalssystem og et tyvetalssystem. De tre første tiere er dannet – som vi kender det på svensk – ved at multiplicere med ti. Tyve = to tiere, tredive = tre tiere, fyrre = fire tiere.


Fra 50–90 går dansk – på baggrund af den gamle sneseberegning (en snes = 20) – over til at multiplicere med tyve ved hjælp af det oldnordiske ord sind(e) = gange. De sammensatte tal 60 og 80 dannes f.eks. således:

tre-sinds-tyve = 3 x 20    = 60
fir-sinds-tyve = 4 x 20    = 80

 

De oprindelige, lange talbetegnelser erstattedes af kortformer i 1700-tallet, f.eks. tresindstyve: tres, firsindstyve: firs.


De mærkelige tal på halv- (50, 70, 90) kommer fra en række gamle talord, der betegner 'grundtallet minus en halv’, nemlig halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte (1½, 2½, 3½, 4½). Denne brøknævner er også noget, vi kender fra klokken. Når vi siger halvfire, mener vi tre + en halv.

Halvtreds, der oprindeligt hed halvtredsindstyve, er altså 2,5 x 20 = 50, halvfjerds, der oprindeligt hed halvfjerdsindstyve, er altså 3,5 x 20 = 70 og halvfems, der oprindeligt hed halvfemsindstyve, er altså 4,5 x 20 = 90


Det forlyder, at denne regnemåde kommer fra fiskerne i Falsterbo i Sydsverige, der solgte sild i bakker med tyve. Når kunden stod foran fiskeboden kunne bestillingen lyde. ”Jeg skal have seks og en halv”, som altså så er seks og en halv bakke = 70.

I en samlet oversigt ser det sådan her ud:
 

halvtreds =    2,5 x 20 = 50

tres =             3 x 20 = 60
halvfjerds =   3,5 x 20 = 70
firs =              4 x 20 = 80
halvfems =    4,5 x 20 = 90

De danske talord bliver ofte sammenlignet med de franske, men de franske er lige takken mere logisk opbyggede: 99 = quatre-vingt-dix-neuf (4 x 20 + 10 + 9).