Sproghistorie

Det danske sprog, vi hører i dag, er ikke det samme som det, der blev talt i gammel tid. Sprog forandrer sig, fordi dem, der bruger det, forandrer sig. I det følgende vil der blive givet et omrids af de lydudviklinger, der har givet dansk sit særpræg blandt de nordiske sprog. Moderne dansk er kendetegnet ved en række lydlige reduktioner, der har gjort sproget til et stadig mere vokaliseret og mindre distinkt sprog. Konsonanterne bliver slappere, og vokalerne smelter sammen. 

Fra indoeuropæisk til nordisk

De fleste sprog, der tales i Europa i dag, er udviklinger af det indoeuropæiske grundsprog, der, som navnet antyder, menes at have været talt i Indien og Europa i gammel tid. Der findes imidlertid ingen overleveret tekst, der bevidner, at et sådant sprog rent faktisk har eksisteret; forestillingen om et indoeuropæisk fællessprog bygger på fagfolks sammenligning og undersøgelse af de forekommende sprogs rødder. Hvis vi kigger på det indiske sprog sanskrit, finder vi f.eks. et ord som bhrátar, der modsvarer det danske bror.


Hvornår indoeuropæisk begyndte at dele sig i underordnede dialekter, der så siden udviklede sig til selvstændige sprogfamilier, er svært at sige med sikkerhed, men det formodes at være sket for mere end 5000 år siden. I første omgang blev ursproget spaltet ud i en lang række sprogstammer, såsom indisk, persisk, slavisk, germansk o.s.v., der så igen er blevet kløvet i endnu mindre sprog. I vores indkredsning af det danske sprog samler interessen sig i første omgang om den germanske udviklingsgren, som de fem nordiske sprog udspringer af. Germansk, der ligeledes er en abstraktion, adskiller sig f.eks. fra det indoeuropæiske grundsprog ved den såkaldte germanske lydforskydning, hvor de ustemte lukkelyde [p, t, k] bliver forvandlet til [f, þ, h]. Senere udvikler [þ] sig til [d]) i tysk og til [d] eller [t] i dansk/ svensk. I en oversigt ser lydforskydningen ud som følger:

     lydændring                 latin                      engelsk                       tysk                     dansk              

[p] > [f]

[t] > [þ]

[k] > [h]

piscis

tres

canis

fish

three

hound

fisch

drei

hund

fisk

tre

hund

Urnordisk

Det nordiske stamsprog, urnordisk, begyndte at udspalte sig som en særlig dialekt af germansk omkring år to hundrede. Vi kender det fra runeindskrifter på f.eks. sten og ben og ikke mindst de to guldhorn fra cirka 250 e. Kr., der blev fundet i Sønderjylland. På det ene af dem stod der: ekhlewagastiR holtijaR tawido, og det betyder så noget som: ”Jeg, Lægæst Skovbo, har lavet hornet”.

Sproget gennemgik store forandringer under den urnordiske periode, men eftersom disse ændringer var fælles for hele området, skete der ingen spaltning imellem de nordiske sprog. Til dem regner vi i dag dansk, svensk, islandsk, færøsk og de to norske sprog, nynorsk og bokmål.

De vigtigste lydlige udviklinger, der kendetegner urnordisk, er bortfaldet af w foran de rundede vokaler o og u samt foran konsonanten l, bortfaldet af j i forlyd og endelig brydningen af det korte e til en jæ- eller jø-lyd.

Kender man til disse udviklingstræk, er det meget tydeligt, hvordan de forskellige sprog er i familie med hinanden.

BORTFALD AF W-LYDEN [u̯] FORAN U, O OG L [u], [o], [l]

nuengelsk                          nutysk                             nusvensk                            nudansk

word

worm

woll

week

wort

wurm

wolle

woche

ord 

orm 

ull 

vecka

ord 

orm

uld

uge

Når det gælder w-lyden foran l, finder vi den i det oldengelske wlatian (stirre), der i oldnordisk derimod er leita og modsvarer det nudanske lede og det nusvenske leta (søge).

BORTFALD AF [J] ([y]) I NORDISK I FORLYD

nuengelsk                          nutysk                             nusvensk                            nudansk

yoke

year

young

joch

jahre

jung

ok

år

ung

åg

år

ung

BRYDNING AF KORT E [e] TIL JE OG JÆ [je] ([jε̞]), EVT. MED OMLYD JØ [jø̞]

nuengelsk                          nutysk                             nusvensk                            nudansk

heart

even

sea

bear

hertz

eben

see

bär

hjärter

jämn

sjö

björn

hjerte

jævn

bjørn