Interrogative pronominer
De såkaldte hv-ord kan fungere som nominalled i direkte spørgesætninger og som pronominer i dannelsen af indirekte spørgesætninger:
Direkte spørgesætning
Hvem kommer?
Hvilken bil har du købt?
Hvornår kommer du hjem?
Hvad er klokken?
Indirekte spørgesætning
Jeg ved ikke, hvem der kommer
Jeg ved ikke, hvilken bil du har købt
Har du nogen ide om, hvornår du kommer
Jeg aner ikke, hvad klokken er
De mest almindelige interrogative pronominer er hvem, hvad, hvilken (hvilket, hvilke), hvis, hvor, hvordan, hvornår, hvorfor.
hvem benyttes, når der spørges til personer af begge køn, f.eks. hvem er hun egentlig?, mens hvad benyttes, når der spørges til noget ubekendt: hvad er klokken?, hvad skal det sige?, hvad skal vi nu gøre? I daglig tale kan hvad bruges synonymt med hvilke/hvilken/hvilket, jf. hvad for en bog?/ hvilken bog?
hvilken benyttes, når det, der skal specificeres, er et substantiv i utrum og singularis, jf. hvilken bil har du købt?, hvilken båd er din?, hvilken is vil du have?
hvilket benyttes, når det, der skal bestemmes, er et substantiv i neutrum og singularis, jf. hvilket hus vil du helst have?, hvilket vejskilt skal jeg følge?, hvilket klokkeslæt kommer du på?
hvilke benyttes, når det, der skal specificeres, er et substantiv (neutrum eller utrum) i pluralis, f.eks. hvilke biler har du købt?, hvilke både er dine, hvilke huse vil du helst have, hvilke vejskilte skal jeg følge?
hvis er genitiv singularis af hvad og hvem, f.eks. jeg ved ikke, hvis kage det er; jeg ved ikke, hvis skyld det er; jeg kender en mand, hvis hund er kørt over. Hvis kan ligeledes anvendes (synonymt med om) i betingelsesbisætninger: jeg kommer, hvis jeg kan.
hvordan anvendes, når der spørges til den måde, hvorpå noget udføres eller går for sig, f.eks. hvordan laver man rugbrød, hvordan kommer du op om morgenen?, hvordan lyder en trompet?
hvor benyttes først og fremmest, når spørgeren vil have svar på en rummelig (geografisk) placering af noget, f.eks. hvor er mine vanter?, hvor ligger Randers? Hvor kan også bruges i en betydning synonym med hvordan, f.eks. hvor skulle jeg vide det fra?, hvor tør du?
hvornår signalerer, at der efterlyses et tidspunkt i enten konkret eller mere abstrakt forstand, f.eks. hvornår kommer du hjem?, hvornår kommer toget?, hvornår bliver du voksen?, hvornår tager du opvasken?
Hvorfor efterlyser en begrundelse: hvorfor kommer du ikke?, hvorfor sagde han det?
Indefinitte pronominer
De indefinitte (ubestemte) pronominer udgøres af en restgruppe, der dels ikke hører under en af de andre grupper, dels er kendetegnet ved ikke at være sat til at repræsentere et direkte givet substantiv. Eksempler på indefinitte pronominer er nogen, noget, nogle, ingen, intet.
Ingen og intet kan betragtes som negerende pronominer, der bøjes efter genus:
Neutrum
Der kommer intet godt ud af at græde nu
Han forstod intet af det, hun fortalte
Utrum
Knud er ingen helt
Der kom ingen til foredraget
Som det fremgår af eksemplerne, anvendes neutrum om upersonlige stofmængder, mens utrum benyttes om personer.
Nogen og noget er indefinitte singularisformer bøjet efter grammatikalsk genus, f.eks. noget er godt, ville du noget? (neutrum); er der nogen med toget?, har du nogen bøger med? (utrum).
I pluralis benyttes nogle, f.eks. han havde nogle bøger med. Sammenlign udsagnet med har du nogen bøger med, hvor der spørges til, om samtalepartneren har nogle bøger med overhovedet, mens han havde nogle bøger med fortæller, at agenten havde to-tre eller måske flere bøger med.
Der kan sammenlignes med det engelske ordpar any (= nogen) og some (= nogle): do you bring any books?, do you bring some books?
Bemærkninger
Noget benyttes i stedet for foranstillet artikel ved substantiver, der ikke er tællelige (såkaldte masseord):
jeg har købt noget slik til børnene
hun tog noget kød ud af fryseren
det er noget billigt legetøj, du har der