Vokalkvaliteten
Vokalkvaliteten vedrører vokalernes lydlige værdi, klangfarven. Når vokalen er lang, og der ikke er r-påvirkning, udtales den lig bogstavnavnet.
Bogstav fonetisk eksempler
i
e
æ
a
y
ø
u
o
å
[i:]
[e:]
[ɛ:]
[a:]
[y:]
[ø:]
[u:]
[o:]
[ɔ:]
hvile, line, lige
mene, lede, te
ædel, sæde, læge
gade, mave, sale
nyde, tyende, syden
jøde, øve, nødig
uge, hus, hule
pose, ko, mode
tåle, ål, låne
Når vokalen er kort, er det mere kompliceret at regne udtalen ud. Sproghistorisk skyldes dette en lydudvikling i ældre middeldansk (1100–1350), hvor der sker en åbning af de korte, lukkede vokaler, i, y, u samt den halvlukkede vokal ø. Åbningen af de korte vokaler betyder f.eks., at den urundede fortungevokal [i] sænkes til [e̝] i et ord som fisk osv.
Bogstav fonetisk eksempler
i
e
æ
a
y
ø
u
o
å
[i:]
[e:]
[ɛ:]
[a:]
[y:]
[ø:]
[u:]
[o:]
[ɔ:]
pisk, bille, sild
fisk, pille, sidde I hede, elefant
sted, helse, ven I ækel, sæde
I gade, salat
I lytte, fylde
skylle, synd, lygte I løfte, søle
I uge, huske
I pose, mode
onde, ost I låne, gås
Kortvokaliske diftonger
I bestemte kombinationer danner de korte vokaler diftonger, tvelyde, med den efterfølgende konsonant, og udtalen følger specielle regler. Det drejer sig om vokalerne i, e, a eller ø, der er efterfulgt af g eller j. Det betyder, at kombinationen eg udtales [ɑɪ̯] i regn, kombinationen øg udtales [ɒɪ̯] i løg, og kombinationen ej udtales som [ɑɪ̯] i lejde.
Bogstaver fonetisk eksempler
ig
eg
ej
aj
øg
øj
[ɑɪ̯]
[ɑɪ̯]
[ɑɪ̯]
[ɑɪ̯]
[ɒɪ̯]
[ɒɪ̯]
mig, dig, sig
regne, bleg, lege
arbejde, rejse, sej
haj, kaj, svaje, maj
møg, nøgen, nøgle, øgle
skøjte, støj, tøj, bøjle
R-PÅVIRKNINGEN AF VOKALER
En mængde vokaler, navnlig de korte, får særlige lydværdier, når de optræ- der før eller især efter r. Et foranstående r er i reglen konsonantisk, mens et efterfølgende r som oftest er vokalisk. Der er generelt tale om en gradsænk- ning og tilbagetrækning af vokalerne.
Efter r sænkes de korte fortungevokaler i [i], e [e̝], æ [e], ø [ø̝], ö [ø]. F.eks. bliver det oprindeligt lukkede [e̝] i et ord som redde åbnet til [e], dvs. e-lyden bliver til en æ-lyd. Og videre gælder det, at når [e] optræder efter r åbnes det til [a̝] i et ord som række. I en oversigt ser de korte vokalers kva- litetssænkning efter r ud som følger:
Bogstaver fonetisk eksempler
[i]
[e]
[e]
[ø]
[ø]
[e]
[e]
[a]
[ø]
[ɶ]
bringe, drikke, ringe
bredt, fred, tredje
præst, trævl, bræt
trøst, drøfte, krølle
drømme, vrøvl, strømpe
I særlige kombinationer, hvor ræ er efterfulgt af en konsonant, kan dette være med til at sænke kvaliteten yderligere til [ɑ], f.eks. skrædder, sprælle, skrænt.
En tilsvarende udvikling med yderligere sænkning af vokalen er indtrådt i yngre rigsmål, når e optræder efter r. Her er udtalen [ʁɑ], f.eks. ret, frelse, rende, retning, tilrettelægge.
Tryksvagt -e og -er
Da dansk i reglen har trykket i førstestavelse, optræder svagtrykstavelserne ofte inden for morfologiske endelser. Det gælder eksempelvis -er-endelsen, som er repræsenteret inden for verbernes præsensform (f.eks. ’spiser) samt i substantivernes pluralis, indefinitte form (f.eks. ’træer). Denne endelse, hvor r’et vokser sammen med den forudgående neutralvokal, har udtalen [ɐ].
Den mest frekvente svagtryksendelse er neutralvokalen e [ə], som optræder inden for de fleste ordklassers morfologiske endelser, f.eks. spise, hoppede, spiste, spisende, stole, stolene, glade, mine.