top of page

Vokalkvaliteten

Vokalkvaliteten vedrører vokalernes lydlige værdi, klangfarven. Når vokalen er lang, og der ikke er r-påvirkning, udtales den lig bogstavnavnet.

Bogstav                 fonetisk                   eksempler

i

e

æ

a

y

ø

u

o

å

[i:]

[e:]

[ɛ:]

[a:]

[y:]

[ø:]

[u:]

[o:]

[ɔ:]

hvile, line, lige

mene, lede, te

ædel, sæde, læge

gade, mave, sale

nyde, tyende, syden

jøde, øve, nødig

uge, hus, hule

pose, ko, mode

tåle, ål, låne

Når vokalen er kort, er det mere kompliceret at regne udtalen ud. Sproghistorisk skyldes dette en lydudvikling i ældre middeldansk (1100–1350), hvor der sker en åbning af de korte, lukkede vokaler, i, y, u samt den halvlukkede vokal ø. Åbningen af de korte vokaler betyder f.eks., at den urundede fortungevokal [i] sænkes til [e̝] i et ord som fisk osv.

Bogstav                 fonetisk                   eksempler

i

e

æ

a

y

ø

u

o

å

[i:]

[e:]

[ɛ:]

[a:]

[y:]

[ø:]

[u:]

[o:]

[ɔ:]

pisk, bille, sild

fisk, pille, sidde           I     hede, elefant

sted, helse, ven           I     ækel, sæde 

                                      I     gade, salat

                                      I     lytte, fylde

skylle, synd, lygte         I     løfte, søle

                                           uge, huske

                                       I     pose, mode

onde, ost                       I      låne, gås

Kortvokaliske diftonger

I bestemte kombinationer danner de korte vokaler diftonger, tvelyde, med den efterfølgende konsonant, og udtalen følger specielle regler. Det drejer sig om vokalerne i, e, a eller ø, der er efterfulgt af g eller j. Det betyder, at kombinationen eg udtales [ɑɪ̯] i regn, kombinationen øg udtales [ɒɪ̯] i løg, og kombinationen ej udtales som [ɑɪ̯] i lejde.

Bogstaver               fonetisk                   eksempler

ig

eg

ej

aj

øg

øj

[ɑɪ̯]

[ɑɪ̯]

[ɑɪ̯]

[ɑɪ̯]

[ɒɪ̯]

[ɒɪ̯]

mig, dig, sig

regne, bleg, lege

arbejde, rejse, sej

haj, kaj, svaje, maj

møg, nøgen, nøgle, øgle

skøjte, støj, tøj, bøjle

R-PÅVIRKNINGEN AF VOKALER
En mængde vokaler, navnlig de korte, får særlige lydværdier, når de optræ- der før eller især efter r. Et foranstående r er i reglen konsonantisk, mens et efterfølgende r som oftest er vokalisk. Der er generelt tale om en gradsænk- ning og tilbagetrækning af vokalerne.
Efter r sænkes de korte fortungevokaler i [i], e [e̝], æ [e], ø [ø̝], ö [ø]. F.eks. bliver det oprindeligt lukkede [e̝] i et ord som redde åbnet til [e], dvs. e-lyden bliver til en æ-lyd. Og videre gælder det, at når [e] optræder efter r åbnes det til [a̝] i et ord som række. I en oversigt ser de korte vokalers kva- litetssænkning efter r ud som følger:

Bogstaver               fonetisk                   eksempler

[i]

[e]

[e]

[ø]

[ø]

[e]

[e]

[a]

[ø]

[ɶ]

bringe, drikke, ringe

bredt, fred, tredje

præst, trævl, bræt

trøst, drøfte, krølle

drømme, vrøvl, strømpe

I særlige kombinationer, hvor er efterfulgt af en konsonant, kan dette være med til at sænke kvaliteten yderligere til [ɑ], f.eks. skrædder, sprælle, skrænt.


En tilsvarende udvikling med yderligere sænkning af vokalen er indtrådt i yngre rigsmål, når e optræder efter r. Her er udtalen [ʁɑ], f.eks. ret, frelse, rende, retning, tilrettelægge.

Tryksvagt -e og -er
Da dansk i reglen har trykket i førstestavelse, optræder svagtrykstavelserne ofte inden for morfologiske endelser. Det gælder eksempelvis -er-endelsen, som er repræsenteret inden for verbernes præsensform (f.eks. ’spiser) samt i substantivernes pluralis, indefinitte form (f.eks. ’træer). Denne endelse, hvor r’et vokser sammen med den forudgående neutralvokal, har udtalen [ɐ].


Den mest frekvente svagtryksendelse er neutralvokalen e [ə], som optræder inden for de fleste ordklassers morfologiske endelser, f.eks. spise, hoppede, spiste, spisende, stole, stolene, glade, mine.

bottom of page