Hæmmelyde og nasaler
Hæmmelydene f v s j r h
f og v dannes hæmmet mellem tænderne og læberne, og det, der adskiller dem, er, at hvor v er stemt, er f ustemt. Forskellen er tydelig, hvis vi sammenligner de to ord vare og fare. s er stemt og frembringes ved, at tungespidsen berører ganen på en sådan måde, så der opstår en smal åbning, hvorigennem luften passerer med en hvislende lyd. Den stemte konsonant j er kendetegnet ved hæmme mellem midttunge og gane. Ved r er der hæmme langt tilbage ved bagtungen, r er stemt. Lyden h kan betegnes som en hård, ustemt udånding, der bliver til i halsen.
I langt de fleste ord udtales f som [f], f.eks. far, stafet, skaf, alf. Udtalen [f] er så frekvent, at alt andet er at betragte som undtagelser. En fast, strukturel afvigelse finder vi i præfikset af, hvor f udtales som [u̯] som anden komponent i diftong. Det ses f.eks. i ord som aftale [Au̯'tε:̞ lə], afsked [Au̯'sge̝:’ð]. I enkelte ord er f stumt i kombinationen af, f.eks. i gå af vejen.
Bogstav fonetisk bemærkninger eksempler
f
[f]
[u̯]
[Ø]
i de fleste forbindelser
i præfikset af-
i adv. sammensætninger
præpositionen af
fane, luft, strofe, giraf
aflysning, afbrydelse, afslå
hvoraf. deraf
af
u kan udtales henholdsvis [v] og [u̯]. [v] er den primære lydværdi, som optræder forrest i stavelse med fuldvokal samt efter konsonant, f.eks. avis, virre, kvidre, tvinge. Efter vokal er [v] er smeltet sammen med den foranstående vokal og bliver, som anden komponent i diftong, [u̯].
Når det gælder det stumme v, så optræder det ikke sjældent efter l- i såkaldt likvidassimilation, f.eks., halv, kalv.
Bogstav fonetisk bemærkninger eksempler
v
[v]
[u̯]
[Ø]
a) først i stavelse
med fuldvokal
b) efter konsonant
a) efter vokal
b) efter r-
I visse ord efter l-
venstre, vandre, lavine
forsvundet, tvinge, kvinde
klovne, levne
server, farver
gulv, selv, tolv
s udtales generelt på den måde, som kendes fra bogstavbetegnelsen: [s], f.eks. sove, tæsk, fluks. Foran j er udtalen ofte [ʃ ], f.eks. Sjælland, sjove.
Bogstav fonetisk bemærkninger eksempler
s
[s]
[ʃ]
i for-, ind- og udlyd
sammen med j
pudse, sans, skole, giftes
sjusk, sjælden, sjippe
j udtales enten som [j] forrest i en stavelse eller efter konsonant, f.eks. judo, jætte, kujon, Bjarne. Alternativt danner j diftong [ɒɪ̯], når j følger efter a- og e-, f.eks. strejke, vej, svaje, og [ɒɪ̯], når j følger efter ø, f.eks. køje, nøje. Kombinationen j efter vokal foran -et giver stumt j. Og endelig, som vist under behandlingen af s, kan j danne [ʃ], f.eks. sjat.
Bogstav fonetisk bemærkninger eksempler
j
[j]
[ɒɪ̯]
[ʃ]
[Ø]
først i stavelse og efter konsonant
efter vokal i dannelse af diftong
sammen med s-
efter vokal foran -et
kajak, jæger, stjerne, kjole
arbejde, svaje, søjle
sjusk, sjælden, sjippe
vejet, løjet, lejet
r har følgende artikulationsmuligheder: [ʁ] og [ɹ] samt stumt. [ʁ] er den lyd, som traditionelt forbindes med bogstavet, og som altid findes foran fuldvokal, f.eks. rasende, rigtig. Når r optræder efter konsonant, er udtalen ligeledes [ʁ], f.eks. forandre, kringle. I moderne rigsmål er [ʁ] reduceret til vokoiden [ɹ] i eftervokalisk position, f.eks. ordene kirke ['kiɹgə], kursus ['kuɹsus]. Stumt r foreligger i kombinationerne ar, år, f.eks. klar, hård, samt efter vokalerne <o> og <u> i svagtrykstavelse, f.eks. reportage [ʁepɒ'tε:ʃə], vurdere ['vude̝:’O̞].
Bogstav fonetisk bemærkninger eksempler
r
[ʁ]
[ɹ]
[Ø]
a) foran fuldvokal
b) efter konsonant
efter vokal, diftong i
kombinationerne -ar, -år
efter o- og u-, i
svagtrykstavelse
berigtige, forrige, radio
creme, krebs, dreng
snerre, snor, perron
start, hår
normalisere, reportage
h udtales som [h] først i stavelse og umiddelbart før fuldvokal, f.eks. hus, hest, men er stumt foran v og j, f.eks. hvem, hvad, hvornår, hvilken, hjem, hjul, Hjalmar.
Bogstav fonetisk bemærkninger eksempler
h
[h]
[Ø]
først i stavelse før
fuldvokal
a) foran -v
b) foran -j
hamre, huske, han, uhyre
hvilket, hvilke, hval
hjerte, hjælpe, hjørne
Nasalerne m n ŋ og lateralen l
Som navnet angiver, gøres der brug af næsehulen i artikulationen af nasalerne m n ŋ (ŋ er den lyd, vi finder i ord som tang, lyng, sang, længe). De er alle stemte. Det samme kan vi sige om lateral l, der artikuleres ved hæmme med tungen, således at luften strømmer forbi på begge sider.
m og n har stort set altid samme udtale, uanset hvilken kombination, de måtte optræde i.
Bogstav fonetisk bemærkninger eksempler
[m]
m
i alle forbindelser
skema, smide, lam, karma
n udtales som oftest [n], f.eks. nej, snegl, garn. I forbindelsen ng og nk dannes [ŋ] (f.eks. ring, finger).
Bogstav fonetisk bemærkninger eksempler
n
[n]
[ŋ]
de fleste
kombinationer
-ng
nej, kende, søn
længe, bange, ung
l udtales stort set altid [l], f.eks. larve, slave, kold, men bliver dog stumt i visse småord i uformel tale, f.eks. til, vil, skal.
Bogstav fonetisk bemærkninger eksempler
l
[l]
[Ø]
så godt som alle
forbindelser
småord, uformel tale
lig, klan, kul
vil, skulle