Hæmmelyde og nasaler

Hæmmelydene f v s j r h 
f og v dannes hæmmet mellem tænderne og læberne, og det, der adskiller dem, er, at hvor v er stemt, er f ustemt. Forskellen er tydelig, hvis vi sammenligner de to ord vare og fare. s er stemt og frembringes ved, at tungespidsen berører ganen på en sådan måde, så der opstår en smal åbning, hvorigennem luften passerer med en hvislende lyd. Den stemte konsonant j er kendetegnet ved hæmme mellem midttunge og gane. Ved r er der hæmme langt tilbage ved bagtungen, r er stemt. Lyden h kan betegnes som en hård, ustemt udånding, der bliver til  i halsen.

I langt de fleste ord udtales f som [f], f.eks. far, stafet, skaf, alf. Udtalen [f] er så frekvent, at alt andet er at betragte som undtagelser. En fast, strukturel afvigelse finder vi i præfikset af, hvor f udtales som [u̯] som anden komponent i diftong. Det ses f.eks. i ord som aftale [Au̯'tε:̞ lə], afsked [Au̯'sge̝:’ð]. I enkelte ord er f stumt i kombinationen af, f.eks. i gå af vejen.

Bogstav                 fonetisk           bemærkninger                    eksempler

f

[f]

[u̯]

[Ø]

i de fleste forbindelser

i præfikset af-

 

i adv. sammensætninger

præpositionen af

fane, luft, strofe, giraf

aflysning, afbrydelse, afslå

hvoraf. deraf

af

u kan udtales henholdsvis [v] og [u̯]. [v] er den primære lydværdi, som optræder forrest i stavelse med fuldvokal samt efter konsonant, f.eks. avis, virre, kvidre, tvinge. Efter vokal er [v] er smeltet sammen med den foranstående vokal og bliver, som anden komponent i diftong, [u̯].
Når det gælder det stumme v, så optræder det ikke sjældent efter l- i såkaldt likvidassimilation, f.eks., halv, kalv.

Bogstav                 fonetisk           bemærkninger                eksempler

v

[v]

[u̯]

[Ø]

a) først i stavelse

    med fuldvokal

b) efter konsonant

a) efter vokal

b) efter r-

I visse ord efter l-

venstre, vandre, lavine

forsvundet, tvinge, kvinde

 

klovne, levne

server, farver

 

gulv, selv, tolv

s udtales generelt på den måde, som kendes fra bogstavbetegnelsen: [s], f.eks. sove, tæsk, fluks. Foran j er udtalen ofte [ʃ ], f.eks. Sjælland, sjove.

Bogstav                 fonetisk           bemærkninger                eksempler

s

[s]

[ʃ]

i for-, ind- og udlyd

sammen med j

pudse, sans, skole, giftes

sjusk, sjælden, sjippe

j udtales enten som [j] forrest i en stavelse eller efter konsonant, f.eks. judo, jætte,  kujon,  Bjarne.  Alternativt danner j  diftong  [ɒɪ̯],  når  j  følger  efter a- og e-, f.eks. strejke, vej, svaje, og [ɒɪ̯], når j følger efter ø, f.eks. køje, nøje. Kombinationen j efter vokal foran -et giver stumt j. Og endelig, som vist under behandlingen af s, kan j danne [ʃ], f.eks. sjat.

Bogstav                 fonetisk           bemærkninger                    eksempler

j

[j]

[ɒɪ̯]

[ʃ]

[Ø]

først i stavelse og efter konsonant

efter vokal i dannelse af diftong

sammen med s-

efter vokal foran -et

kajak, jæger, stjerne, kjole

arbejde, svaje, søjle

sjusk, sjælden, sjippe

vejet, løjet, lejet

r har følgende artikulationsmuligheder: [ʁ] og [ɹ] samt stumt. [ʁ] er den lyd, som traditionelt forbindes med bogstavet, og som altid findes foran fuldvokal, f.eks. rasende, rigtig. Når r optræder efter konsonant, er udtalen ligeledes [ʁ], f.eks. forandre, kringle. I moderne rigsmål er [ʁ] reduceret til vokoiden [ɹ] i eftervokalisk position, f.eks. ordene kirke ['kiɹgə], kursus ['kuɹsus]. Stumt r foreligger i kombinationerne ar, år, f.eks. klar, hård, samt efter vokalerne <o> og <u> i svagtrykstavelse, f.eks. reportage [ʁepɒ'tε:ʃə], vurdere ['vude̝:’O̞].

Bogstav                 fonetisk           bemærkninger                     eksempler

r

[ʁ]

[ɹ]

[Ø]

a) foran fuldvokal

b) efter konsonant

efter vokal, diftong i

kombinationerne -ar, -år

efter o- og u-, i

svagtrykstavelse

berigtige, forrige, radio

creme, krebs, dreng

snerre, snor, perron

start, hår

normalisere, reportage

h udtales som [h] først i stavelse og umiddelbart før fuldvokal, f.eks. hus, hest, men er stumt foran v og j, f.eks. hvem, hvad, hvornår, hvilken, hjem, hjul, Hjalmar.

Bogstav                 fonetisk           bemærkninger                eksempler

h

[h]

[Ø]

først i stavelse før

fuldvokal

a) foran -v

b) foran -j

hamre, huske, han, uhyre

hvilket, hvilke, hval

hjerte, hjælpe, hjørne

Nasalerne m n ŋ og lateralen l

Som navnet angiver, gøres der brug af næsehulen i artikulationen af nasalerne m n ŋ (ŋ er den lyd, vi finder i ord som tang, lyng, sang, længe). De er alle stemte. Det samme kan vi sige om lateral l, der artikuleres ved hæmme med tungen, således at luften strømmer forbi på begge sider. 

m og n har stort set altid samme udtale, uanset hvilken kombination, de måtte optræde i.

Bogstav                 fonetisk           bemærkninger                eksempler

[m]

m

i alle forbindelser

skema, smide, lam, karma

n udtales som oftest [n], f.eks. nej, snegl, garn. I forbindelsen ng og nk dannes [ŋ] (f.eks. ring, finger).

Bogstav                 fonetisk           bemærkninger                  eksempler

n

[n]

[ŋ]

de fleste

kombinationer

-ng

nej, kende, søn

længe, bange, ung

Bogstav                 fonetisk           bemærkninger                  eksempler

l

[l]

[Ø]

så godt som alle

forbindelser

småord, uformel tale

lig, klan, kul

vil, skulle

l udtales stort set altid [l], f.eks. larve, slave, kold, men bliver dog stumt i visse småord i uformel tale, f.eks. til, vil, skal.