Formgivning, design og arkitektur. Med navne som Hans J. Wegner, Finn Juhl, Poul Henningsen og Arne Jacobsen har dansk design siden 1950’eren været internationalt anerkendt. Især har Arne Jacobsens stolene Svanen og Ægget, der har referencer til H. C. Andesen, gjort succes.
I 1960'erne gjorde arkitekterne deres entré på den internationale scene med Jørn Utzons operahus i Sydney, Henning Larsens bygning af Udenrigsministeriet i Riyadh og Spreckelsens triumfbue i Paris. En af dansk arkitekturs seneste superstjerner er Bjarke Ingels, der med tegnestuen (BIG) blandt andet har sat sit præg på Manhattan i New York.
Højtider og mærkedage. I Danmark, som i de alle andre lande, bliver en række dage i løbet af året markeret. Ofte hører der særlige traditioner og skikke til de enkelte dage.
Fastelavn, der ligger syv uger før påske, er et andet ord for karneval, hvor børnene klæder sig ud, stiller sig op i en række og skiftes til at slå på en tønde med en kølle. I gamle dage var der en levende kat i tønden, men den er nu erstattet af slik og appelsiner. Det barn, der slår det sidste af tønden ned, kaldes for kattekonge.
Fra gammel tid er der tradition for, at påsken bliver markeret med, at man giver hinanden påskeæg, skriver gækkebreve og spiser påskefrokost med øl og snaps. Når det bliver pinse afløses påskefrokosten af pinsefrokosten. Der er også nogle, som har tradition for at feste hele pinsenat, for, som man siger, at se pinsesolen danse, når den står op.
Store bededag er en helligdag mellem påske og pinse, hvor en masse tidligere helligdage blev samlet til én. Der er tradition for at spise varme hveder (hvedeboller) aftenen før store bededag.
Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet efter fem års tysk besættelse under 2. Verdenskrig, og på årsdagen er der tradition for at sætte tændte stearinlys i vinduerne for at mindes, at de mørklægningsgardiner, man havde brugt under krigen, var taget ned.
Den 5. juni, som er grundlovsdag, fejrer man, at Danmark fik sin første demokratiske forfatning. Der bliver holdt møder landet over (grundlovsmøder), hvor der bliver holdt taler om demokratiet og folkestyret.
Valdemarsdag, den 15 juni, er den dato, hvor Danmark fik sit flag i 1219. Frem til 1948 holdt skolerne lukkede, men i dag er der ikke mange, der ved, hvad navnet dækker over.
Sankthans fejres den 23. juni om aftenen, hvor man gerne opsøger en af landets mange strande, tænder bål og afbrænder heksefigurer i den udstrækning, vejret tillader det. Festen markerer, at det er midsommer.
Juleaften festligholdes den 24. december som i Sverige, og de fleste danskere spiser andesteg eller flæskesteg (eventuelt begge dele) og giver hinanden julegaver.
Den øgede kulturelle udveksling i verden har bragt nye skikke og mærkedage til Danmark, f.eks. markerer en del skoler den muslimske fastemåned ramadan, ligesom halloween er ved at udkonkurrere fastelavn.
Madkultur. I Danmark bliver der ikke serveret varm mad i skolen, så mange børn får en flad madpakke med i skoletasken. Traditionelt indeholdt den rugbrødsmadder med forskelligt kødpålæg, f.eks. spegepølse, leverpostej og rullepølse, eventuelt et par agurk- og gulerodsstænger. Danskerne har på verdensplan et af de største forbrug af kød per indbygger med over 100 kilo årligt.
Middagsmaden består både af traditionelle retter såsom frikadeller, hakkebøf, medisterpølse og stegt flæsk med persillesovs, der år 2014 blev kåret til Danmarks nationalret, samt udenlandsk mad som pastaretter, indisk kogekunst, pizza, burger, sushi og kebab. Dog ser vi overordnet en tilbøjelighed til at holde fast i den traditionsbundne kost ved højtider, hvor der serveres det
kolde bord, som er en sammensætning af kolde og lune retter. Vi taler i den forbindelse om højtbelagt smørrebrød, der bærer navne som Sol over Gudhjem og Dyrlægens natmad.
I begyndelsen af 2010’erne kom den danske og nordiske mad på verdenskortet og høstede Michelin-stjerner for et koncept, der satsede på de råvarer, f.eks. fjordrejer, muslinger, rodfrugter og asparges, som lod sig fange, samle eller dyrke i den nordiske region.
Det danske wienerbrød, der er en sag for sig, indgår i sortimentet af morgenbrød, som det er kutyme at hente hos bageren i weekenden. Wienerbrød kommer i mange varianter og har navne som spandauer, brunsviger, snegl, rosenbrød, overskåren, frøsnapper og flere endnu.
Til wienerbrødet bliver der drukket kaffe. I Danmark bliver der konsumeret cirka 20 millioner kopper kaffe om dagen, hvilket modsvarer fire kopper per indbygger. I Danmark taler vi om morgenkaffe, formiddagskaffe, eftermiddagskaffe, aftenkaffe og kaffepauser.
Nationalsange. Danmark har i virkeligheden to officielt anerkendte nationalsange. Den ene er ”Kong Christian stod ved højen mast” fra 1779, også kaldet kongesangen, der primært anvendes til at markere kongehusets mærkedage. Ved nationale begivenheder, f.eks. fodboldslandskampe, benyttes dog som regel ”Der er et yndigt land”, der er fra 1819. I nyere tid har der været en forslag fremme om en ny nationalsang, blandt andet ”I Danmark er jeg født”, med tekst af H. C. Andersen, der i 2015 blev kåret til danskernes foretrukne sang.
Navne. Blandt de traditionelle danske efternavne, der oprindeligt blev skiftet ud fra generation til generation med tilføjelsen af et søn (senere forvansket til et sen), er de mest almindelige Jensen, Nielsen, Hansen, Pedersen, Andersen, Christensen, Larsen og Sørensen. Først langt henne i rækken dukker Møller op på en 19. plads.
Sport. Fodbold er landets mest populære sportsgren. I 1992 i Göteborg vandt herrelandsholdet højst overraskende EM over Tyskland i finalen efter at være kommet med på et afbud. Danmark, der er omgivet af vand, er ikke overraskende en stor sejlsportsnation, og traditionelt har danskerne også været dygtige til cykling og speedway. Det kolde klima har været med til at fremme sportsgrene, der dyrkes indendørs, som badminton, bordtennis og håndbold.
Religion. Danmark har grundlovssikret religionsfrihed. Så godt som alle danskere er medlem af den evangelisk-lutherske folkekirke, selv om flere undersøgelser har vist, at langt over halvdelen af danskerne ikke er troende. Baggrunden til det er, at vi ikke har en adskillelse af stat og kirke som i Sverige. I Danmark skal man melde sig ud af kirken for ikke at være medlem.
Danmark som kolonimagt. Danmark er et lille land, men da de store, europæiske søfartsnationer oprettede kolonier og handelsstationer i alle verdensdele i 1500- og 1600-tallet, deltog Danmark også i beskedent omfang.
Det danske kolonirige kan inddeles i tre hovedkategorier med stor geografisk spredning: Nordatlanten, Sydatlanten og Det Fjerne Østen.
I 1620 lykkedes det for en ekspedition til Det Fjerne Østen, udsendt af Christian den Fjerde, at få rådighed over fiskerlejet Tranquebar i Indien. Her blev der oprettet en handelsstation med henblik på opkøb og oplagring af indiske krydderier og tekstiler. I 1848 blev Tranquebar solgt til England.
Det sydatlantiske koloniområde, der bestod af kolonier på begge sider af Atlanten, Guldkysten i Vestafrika og de Vestindiske øer, var en del af den såkaldte trekantshandel. Der blev opkøbt slaver i Afrika, som blev sejlet til Skt. Thomas, hvorefter de arbejdede på sukkerplantager på Skt. Croix, og sukkeret blev så ført til København, hvor det blev raffineret.
I 1792 var Danmark det første land i verden til at forbyde slavehandelen.
De danske områder i Nordatlanten bestod af Færøerne, Island og Grønland, og disse besiddelser adskilte sig fra de øvrige kolonier ved et tættere og mere langvarigt forhold til Danmark. De kom under dansk overhøjhed sammen med Norge i 1397 ved indgåelsen af Kalmarunionen, hvorved de altså blev en del af rigsfællesskabet.
I nyere tid har de forskellige lande i stadig større grad løsrevet sig fra Danmark. Island blev selvstændigt under Anden Verdenskrig, Færøerne fik hjemmestyre umiddelbart efter i 1948 og Grønland i 1979. Færøerne og Grønland har stadig rigsfællesskab med Danmark, og det er derfor, at monarken altid retter en særlig hilsen til de to lande i sin nytårstale, og at Kongeskibet af og til aflægger et besøg i de kolde egne.
Skulpturen Den Lille Havfrue er Danmarks nationalsymbol nummer ét. Hun sidder på Langelinie i København og byder rejsende velkommen. For den, der havde ventet sig noget i stil med Eiffeltårnet, Frihedsgudinden eller Big Ben, synes hun med sin højde på 125 centimeter ikke af ret meget. Det kan være på den baggrund, at brugere af anmeldersitet TripAdvisor har kategoriseret hende som en af verdens værste turistfælder. Figuren, der er lavet af Edvard Eriksens og blev færdig 1913,
knytter an til H. C. Andersens eventyr af samme navn. Flere gange har hun fået maling hældt ud over sig. To gange har hun mistet hovedet, og en enkelt gang er armen blevet savet af. I 2010 var statuen helt væk. Den var nemlig midlertidigt flyttet til Shanghai i et halvt år i forbindelse med verdensudstillingen Expo 2010. I stedet var der på Langelinie opstillet en skærm, der live, via en ekstremt dårlig internetforbindelse, viste statuen på pavillonen i Shanghai.
Dansk Verdensarv. På listen over de godt 900 helt unikke steder i verden, som er udnævnt til verdensarv af FN-organisationen UNESCO, finder vi blandt de danske: Jelling-monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg i Helsingør, Stevns Klint og Vadehavet. I Grønland er Isfjorden i Ilulissat verdensarv.
Uddannelse. I Danmark er der ikke skolepligt, men dog undervisningspligt. Det betyder, at alle skal have undervisning fra 0-9. klasse. Forældrene kan vælge mellem folkeskolen, privatskolerne og hjemmeundervisning. Efter folkeskolen kan de unge fortsætte på en erhvervsuddannelse (praktisk) eller en gymnasial uddannelse (teoretisk). På højere niveau bliver der udbudt forskellige uddannelser inden for diverse erhverv. Københavns Universitet er det største universitet efterfulgt af Aarhus og Syddansk Universitet. Af specialiserede højere læreranstalter, der også lokker et vist antal svenske studerende, kan nævnes Copenhagen Business School, IT-universitetet i København, Musikkonservatoriet og Kunstakademiet, ligeledes København, Journalisthøjskolen i Aarhus og Arkitektskolerne i Aarhus og København.
Nationalidentitet og mentalitet. Det danske folk er i flere omgange, baseret på måling af tilfredsheden med helbreds-, velfærds- og uddannelsesforhold, blevet rangeret som det lykkeligste folk i verden. Det er også billedet af glade og ”hyggelige” danskere, Wonderful Copenhagen forsøger at sælge til udlandet, og det er sådan, vi ser os selv. Vi fremhæver ofte det danske lune som et særligt dansk varemærke, hvilket dækker over godmodigt og småironisk drilleri, der sjældent går over i det ondartede.
Det er måske det, der slår igennem, når vi ser på danskernes forhold til svenskerne. Den danske komiker og entertainer Viktor Borge har en gang sagt, at Sverige har noget, Danmark ikke har: Gode naboer. Hvis det ikke er forbudt, så er det nok obligatorisk, er en anden joke, der eftersigende skulle have floreret blandt danske politikere. Det sker med henvisning til, at danskerne ofte opfatter svenskerne som lige lovlig regelrette og velstrukturerede, mens vi ser os selv som mere afslappede. En eller anden skulle også have sagt, at hvor man i Sverige siger: Det er ikke katastrofalt, men alvorligt, lyder det i Danmark: Det er katastrofalt, men ikke alvorligt.
I nedenstående instruks, der blev uddelt til de tyske officerer, der deltog i den tyske besættelsen af Danmark den 9. april 1940, bliver der gjort opmærksom på, hvad der opfattes som særegne danske karaktertræk. Oplysningerne skulle gøre den tyske soldat bedre i stand til at omgås den danske befolkning.
DANSKERNES MENTALITET
Ethvert Medlem af Værnemagten maa være klar over, at han ikke betræder Fjendeland, men at Tropperne er rykket ind i Danmark til Beskyttelse af Landet og til Sikring af dets Beboere.
Følgende er derfor at iagttage.
1) Danskeren ejer stærk Nationalfølelse. Derudover føler det danske Folk sig beslægtet med de
skandinaviske Folk. - Altsaa: Undgaa alt, hvad der kan saare den nationale Ære.
2) Danskeren er frihedselskende og selvbevidst. Han afviser enhver Tvang og enhver
Underordnen. Han mangler Sans for militær Tugt og Autoritet. Altsaa: Spar paa Kommanderen,
skrig ikke op, sligt fylder ham med Modvilje og er virkningsløst. Oplys og overbevis paa saglig
Maade. En humoristisk Tone naar længst. Unødig Skarphed og Hovmestereren saarer
Selvfølelsen og skal undgaas.
3) Danskeren ejer megen Bondesnuhed, Forslagenhed, der grænser til Upaalidelighed.
4) Danskeren er vindskibelig anlagt. Hans Interesser drejer sig væsentligt om materielle
Anliggender. Han føler særlig haardt enhver Begrænsning i sine Behov. - Altsaa: Undgaa saa
vidt muligt Indgreb i den personlige Ejendom. Selvtægt, Udskrivning og den Slags er forbudt.
5) Danskeren elsker et hyggeligt Hjemmeliv. Man vinder ham ved Venlighed, ved smaa
Opmærksomheder, ved Anerkendelse af hans Person.
6) Et Handelsfolk som det danske nærer engelske Sympatier. Det afskyr Krigen. Der findes hos de
Danske, med faa Undtagelser, ingen Forstaaelse for den nationalsocialistiske Tyskers Maal.
Altsaa: Undgaa politiske Drøftelser.
7) Mange Danskere forstaar Tysk.