Fakta om Danmark

Tidligste Historie. Omkring 12.500 f.Kr. begyndte der at indvandre mennesker til det område, hvor Danmark nu ligger. De første, der slog sig ned, levede af jagt og fiskeri. Det gjorde de i godt 6000 år, før de gik over til at dyrke jorden og holde husdyr. For godt 2000 år siden blev det almindeligt at bo sammen i landsbyer.

 

Den ældste omtale af Danmark, Dannernes mark, optræder i en rejsebeskrivelse fra ca. 890 af den norske høvding Ottar.

Jellingsten_stor_1.jpg

Omkring 965 rejste den danske konge Harald Blåtand en runesten, og på den står der, at det var ham, der samlede Danmark til ét rige og gjorde danskerne kristne. Denne sten, der også kaldes Danmarks dåbsattest, kan stadigvæk ses i Jelling i Jylland.

Dannebrog er det ældste nationalflag, der stadig er i brug. Ifølge overleveringen faldt det ned fra himlen den 15. juni 1219, da den danske konge Valdemar Sejr førte krig i Estland. Den dato har siden været markeret som Valdemarsdag. Dannebrog må aldrig været hejst om natten, og det må ikke røre jorden under hejsning og nedtagning.

Geografi og udstrækning. Danmark er det mindste og sydligste land i Norden, arealet er målt til 43.000 km², når Grønland og Færøerne ikke medregnes. Sverige er ti gange større.


Danmark består af halvøen Jylland og cirka 400 andre øer, hvoraf Sjælland og Fyn, i den nævnte rækkefølge, er de største. De mange øer betyder, at Danmark har en meget lang kyststrækning, ikke mindre end 7.300 kilometer er den målt til, og ingen steder i Danmark er der mere end godt 50 kilometer ud til vandet.

Endnu i 1800-tallet troede man, at Himmelbjerget (!) ved Silkeborgsøerne i Jylland var det højeste punkt i Danmark, men moderne måleinstrumenter har afsløret, at Møllehøj med sine 171 meter er højere. Ellers er landet er fladt som en pandekage, og de fleste arealer er dækket af jord fuld af ler og sand, som det er let at dyrke i. Naturgeografisk er Danmark i det hele taget et homogent land med solskinsøen Bornholm, Vadehavet og Den Jyske Hede som markante undtagelser. Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor der er muligt at klatre rundt på synligt grundfjeld. Vadehavet, som er Danmarks største nationalpark, er et tidevandsområde i Sønderjylland, hvor forskellige vandfuglearter spiser de insekter og orme, der kommer til syne, når tidevandet trækker sig tilbage. Den Jyske Hede er et gigantisk fladt stykke næringsfattig og sandet jord i det vestjyske, hvor vinden har så frit spillerum, at det har vist sig at være et godt sted at opstille vindmøller.


Blandt de danske farvande er Nordsøen, der tæt på Danmark også kaldes for Vesterhavet, størst. Umiddelbart Nord for Danmark ligger Skagerrak, der går over i Kattegat, når Skagens yderste spids, Grenen, passeres. Kattegat er således et farvand mellem Jylland, Sjælland og Sverige. Lillebælt adskiller Jylland og Fyn, og Storebælt finder vej mellem Fyn og Sjælland. Øresund adskiller Amager og Sjælland fra Skåne og løber ud i Østersøen, hvor Bornholm, der var svensk i nogle måneder i 1658, ligger lidt for sig selv.


Klima. Vejret veksler meget i Danmark, og det skyldes landets placering i vestenvindsbæltet, hvor serier af lavtryk med vandholdige skyer sendes ind over landet fra vest. Gennemsnitlig er der ikke mindre 121 nedbørsdage om året, men heldigvis regner det for det meste om natten.

 

I Danmark bliver det sjældent hverken rigtig koldt om vinteren eller ubehageligt varmt om sommeren. Golfstrømmen, der tilfører varmt vand, holder temperaturen oppe i vinterhalvåret, og det, der holder temperaturen nede om sommeren, er Danmarks ringe størrelse. Danmark er nærmest som en ø, der ikke har store landmasser omkring sig, som kan holde på varmen. 

Dyreliv. I Danmark er der ingen vilde dyr såsom ulve, bjørne, vildsvin og elge som i Sverige, for der er ingen store skove eller vildmarker, de kan leve og gemme sig i. Der er dog rapporteret om ulve og vildsvin, der skulle være løbet ind fra Tyskland, og for en del år siden var der også en elg, der svømmede til Danmark fra Sverige.

Danmarks nationalfugl er knopsvanen. Ellers ser vi mange forskellige måger ved kysterne, og duerne flokkes på torve og pladser i de større byer. Vi har mange frøer i vandhuller og moser, hvoraf den mest almindelige er skrubtudsen. Sammen med det røde egern, ræven, pindsvinet, hasselmusen og haren hører den til blandt de dyr, vi især forbinder med den danske fauna. De fisk, der er flest af i de danske farvande, er rødspætter, torsk og sild, men i nyere tid har klimaændringerne betydet, at nye arter, såsom ansjoser og sardiner, er begyndt at dukke op i fiskernes net.

  

Vegetation. Engang i tiden var Danmark næsten helt dækket af skov, men sådan er det ikke mere. Skovene har i stadig højere grad måtte vige til fordel for byer, veje, landbrug og industri. Af de grantræer, som der stadig vokser mange af i Danmark, bliver der hvert år op til jul brugt fire procent til juletræer og pyntegrønt. Rold Skov, der ligger i Himmerland, blev før i tiden betragtet som Danmarks største skov, men den er nu overgået af Silkeborgskovene.

 

Af naturligt hjemmehørende planter er de kendteste mælkebøtten, brændenælden, de forskellige rosenbuske og valmuen. Der findes over  600 arter mosser i Danmark, som har det godt i det fugtige klima.

I byerne bor godt 85% af den danske befolkning, og ikke mindre end en femtedel af alle danskere bor i hovedstaden København, der blev grundlagt af Biskop Absalon i 1100-tallet. Den næststørste by er Aarhus i Jylland, og derpå følger Odense på Fyn. Danmarks ældste by er Ribe i Sydjylland, der blev grundlagt i 700-tallet af vikingerne.

Infrastruktur. Danmark har det største areal af motorveje per indbygger i verden. De fleste øer er forbundet med færgeruter eller broer, og så godt som alle danskere over to år har en cykel.

Indbyggere og befolkningssammensætning. Danmark har en befolkning på snart seks millioner indbyggere. Personer med dansk oprindelse udgør 90%, mens de resterende 10% hovedsageligt stammer fra Tyrkiet, Polen, Tyskland, Libanon, Pakistan, Bosnien-Hercegovina, Somalia, Iran og Rumænien. I Danmark bor der også en hel del folk født i Grønland eller på Færøerne. Der er altid kommet folk til Danmark for at prøve lykken, eller fordi de er på flugt fra undertrykkelse, hungersnød eller krig. I miden af 1700-tallet fik en del tilrejsende fra Tyskland arbejde i kartoffelmarkerne i Jylland, og i 1800-tallet kom et stort antal unge polakker til Lolland og Falster for at grave roer op. I slutningen af 1800-tallet immigrerede ikke mindre end 81.500 svenskere til Danmark. De fandt primært arbejde i landbruget eller som tjenestefolk. En hel del af dem var formodentlig på vej til USA, men kom altså ikke længere end til Jylland.

Dansk er det officielle sprog i Danmark, og det tales overalt i landet. De danske dialekter falder i tre hovedgrupper jysk, ødansk og så bornholmsk (østdansk), der samtidig er en sydsvensk dialekt.

    

Siden 1900-tallet har der fundet en stærk dialektudtynding sted, men der er stadig masser af variation i dansk talesprog, regionalt, socialt såvel som etnisk. Færøsk, grønlandsk og tysk er minoritetssprog.

 

Den danske styreform. Grundloven, som er hævet over alle de danske love, blev underskrevet af Frederik den 7. den 5. Juni 1849, og dermed blev der officielt indført demokrati i Danmark. Herefter har det været regeringen med statsministeren i spidsen, der har haft den reelle magt i landet.

    

Det er i Folketinget, at lovene vedtages og udarbejdes, før de underskrives af den til enhver tid siddende monark. Der er 179 medlemmer i det danske folketing, hvoraf to er fra Færøerne og to fra Grønland. Det er statsministeren selv, der bestemmer, hvornår der skal udskrives valg, dog kan der højest gå

fire år imellem. Spærregrænsen, den procentdel af stemmerne, der kræves for at komme i folketinget, er 2%, hvilket er en af de laveste i Europa (i Sverige er den 4%).

Det danske kongehus kan føres tilbage til Gorm den Gamle, der blev begravet af sin søn Harald Blåtand i 958 i Jelling i Jylland. Det danske monarki, der hører til blandt verdens ældste, er et såkaldt konstitutionelt monarki, der siden grundlovens indførelse har mistet sin politiske magt og indflydelse. I dag varetager monarken som statsoverhoved primært ceremonielle og symbolske opgaver, der kan samle nationen på tværs af politiske skel. Det sker f.eks., når kongen eller dronningen går i Det Kongelige Teater, er til håndboldkamp eller holder sin årlige nytårstale. Dog har den til enhver tid siddende regent til opgave at koordinere det parlamentariske system. Det sker gennem at underskrive de love, folketinget vedtager, samt at medvirke ved regeringsdannelser. I Sverige er monarken udelukket fra disse praktiske gøremål i regeringsledelsen

 

Tidligere var det kun en førstefødt søn, der kunne overtage tronen, men det er der blevet lavet om på i to omgange. I 1953 blev det gennem en ændring af Tronfølgeloven indført, at en kvinde kunne blive Dronning, hvis den regerende konge ikke havde fået sønner. Det var det, der gjorde, at prinsesse Magrethe blev dronning i stedet for arveprins Knud i 1972. Ved yderligere en ændring i 2009 blev døtre og sønner ligestillet.

Industri og erhvervsliv. Den danske undergrund er relativt fattig på mineralske råstoffer, og derfor bliver der i den danske industri især satset på kvalitetsbetonede produkter såsom øl, medicin, møbler og varer fra den avancerede metal- og maskinindustri. 


Danmark er et udpræget landbrugsland. Der fremstilles mange mejerivarer såsom ost, smør og mælk, og produktionen af svinekød er så stor, at der er cirka dobbelt så mange grise end mennesker i Danmark. 
 

Af vigtige virksomheder, der har sat Danmark på verdenskortet, og som tilhører erhvervskategorierne herover, kan nævnes Lego, Mærsk, Bang og Olufsen, Carlsberg, Vestas, Danfoss, Jysk, Novo Nordisk, Danish Crown og Grundfos.