Nogle af de mest frekvente diskurspartikler:
Jo signalerer ofte, at afsender antager at modtageren er bekendt med og (bør være) enig i, det, der bliver sagt: Han er jo ikke så gammel. Her bliver der insisteret på, at situationen, er, som den bliver beskrevet.
Nu, da og skam fungerer på tilsvarende måde, men indikerer samtidigt, at modtageren eventuelt har et forbehold, som vedkommende bør tilsidesætte. Han er
nu/da/skam ikke så gammel. Graden af korrektionen af modtageren er stigende fra nu over da til skam. Bruges vendingen: Han er sgu ikke så gammel kan det synes at nærme sig en irettesættelse. Vi insisterer på vores synspunkt, uanset hvad modtageren måtte mene.
Sgu er som diskurspartikel en sammentrækning af Så gud!, og var tidligere betragtet som et bandeord. Han er vel ikke så gammel? er en mildere, spørgende variant af formuleringen. Og hvis vel i samme sætning indgår som spørgsmålstag, bliver vagheden endnu mere fremtrædende. Han er ikke så gammel, vel? Her søger afsender bekræftelse hos sin samtalepartner.
Vi har endnu ikke udtømt alle muligheder: Han er vist ikke så gammel. Han er nok ikke så gammel, udtrykker en tvivl hos taleren om den påstand, vedkommende fremsætter. Graden af nuanceringsmulighederne i sproget fremgår, når vi kigger på formodningsordene vist og nok. Siger jeg han er vist ikke så gammel, så udtaler jeg mig på baggrund af noget, jeg ikke ved med sikkerhed, men som jeg har opsnappet i en eller anden sammenhæng, men ikke lige kan huske. Siger jeg: Han er nok ikke så gammel, så drejer det sig snarere om, er det noget jeg gætter mig til, måske på baggrund af, hvordan han ser ud.
Selv om de ikke ser ud af ret meget, og de ofte kan forsvinde som tryksvage småord i en ytring, er diskurspartiklerne særdeles vigtige at bemestre, hvis du vil blive dygtig til dansk. Den bedste måde er learning by doing, så væn dig til at bruge dem, og lyt til dine (danske) samtalepartnere og opsnap, hvor de mon skal ind, men brug dem samtidig med omtanke.
bruges for at udtrykke tøven, forbehold eller bruges for at udfylde en pause, mens man tænker over, hvad man mere vil sige. I skriftsprog bruger man tre prikker.
øh
kan udtrykke eftertænksomhed
Næ
Okay
Kan have mange udtaler: [ˈɔwˌkεj], [ˈɔˌkεj], [ˈɔwˌkε] eller [ˈɔˌkε]. Bruges til spontant at udtrykke accept, forståelse, skift i emne eller handling, afslutning eller indrømmelse, men kan som udråbsord også have en negativ attitude som f.eks. kan udtrykke fordømmelse, afvisning eller afstandtagen til noget eller nogen.
Nå eller nåh
kan betyde ufatteligt mange
ting alt efter den situation, de bliver brugt i. Nå markerer langt oftest et skift. Skiftet kan vedrøre modtagelsen og markere et skift i informerethed eller holdning, eller skiftet kan vedrøre taleorganiseringen. Det vil sige, at man genoptager et tidligere emne, eller at man indleder et nyt emne. Nå kan dog også optræde mere neutralt og markere en konstatering. Nå optræder jævnligt i samspil med andre ord, især ja, men og okay.