Gradbøjning

Som grundregel får adjektivet tilføjet -(e)re i komparativ og -(e)st i superlativ, mens grundformen har kortform Ø eller -t-endelse:

Positiv

stærk(t)    hård(t)

pæn(t)

komparativ

stærkere   

hårdere

pænere

Superlativ

stærkest

hårdest

pænest

Afvigelser og bemærkninger

1. Ord, der slutter på -ig, -lig og -som, har kun -st-endelse i superlativ (på grund af synkopering):

Positiv

yndig  dejlig

tidlig

langsom

komparativ

yndigere

dejligere

tidligere

langsommere

Superlativ

yndigst

dejligst

tidligst

langsomst

2. Få ord har – af udtalemæssige hensyn – kun -re-endelse i komparativ: 

Positiv

god

ung

stor

komparativ

bedre

yngre

større

Superlativ

bedst

yngst

størst

3. Nogle adjektiver får omlyd ved gradbøjning:

Positiv

stor

lang

ung

komparativ

større

længere

yngre

Superlativ

størst

længst

yngst

4. Visse adjektiver har forskellig ordstamme i 1., 2. og 3. grad (såkaldt suppletiv bøjning):

Positiv

god

gammel

mange

komparativ

bedre

ældre

flere

Superlativ

bedst

ældst

flest

5. Nogle (ofte lange) adjektiver, der bøjet efter gældende regler ville give udtalemæssige vanskeligheder, gradbøjes ved anvendelse af hjælpeordene mere og mest (eller omvendt: mindre og mindst), der fungerer som foranstillede gradsord:

Positiv

dyrisk

kompliceret

rasende

komparativ

mere dyrisk

mere kompliceret

mere rasende

Superlativ

mest dyrisk

mest kompliceret

mest rasende

6. Nogle adjektiver kan vanskeligt gradbøjes, f.eks. trekantet, diffus, oval.

7. I bestemt form tillægges -e-endelse i superlativ, f.eks. han er den stærkeste, hun er den rigeste.

8. Forstærket superlativ kan dannes med aller- og allermest, f.eks. hun er alligevel den allerklogeste.

9. Ufuldstændig gradbøjning. En del adjektiver kan ikke gradbøjes i positiv og komparativ:

Positiv

komparativ

indre

ydre

øvre

Superlativ

inderst

yderst

øverst

mellemst

sidst