Adjektiver (tillægsord)

Adjektivet betegner en egenskab eller kvalitet, som kan være konkret (hun er lang) eller abstrakt (han er firkantet). Adjektivet har i reglen til opgave at fremhæve, modificere og præcisere det, der bliver sagt, f.eks. Tobias var en naiv, gammel mand, men jeg vil dog ikke gå så langt som til at kalde ham besværlig og dum

 

Adjektivet lægger sig til et substantiv eller et pronomen og kongruensbøjes efter det substantiviske hovedord i species (bestemthed), numerus (tal) og genus (køn). Det kan både stå før og efter sit hovedord: en rød bil, et rødt bælte, bilen er rød, bæltet er rødt.

Når et adjektiv lægger sig til et substantiv med fælleskøn (utrum), får det ikke nogen endelse, en smuk pige. Når adjektivet lægger sig til et et substantiv i intetkøn (neutrum) tilføjes -t, et smukt bord.

Utrum: Ø

god

sød

fattig

dårlig

sulten

grøn

Neutrum: +t 

godt

sødt

fattigt

dårligt

sultent

grønt

Sådan ser grundreglen ud, men der er et stort antal afvigelser
1. Såfremt et flerstavet neutrumsord ender på -isk, tilføjes ikke -t-endelsen: Et kategorisk udsagn, et

    erotisk blad, et lyrisk digt, et kritisk indlæg

2. Ender adjektivet på -sk, kan det aldrig få -t, når der er tale om nationalitet eller geografisk

   tilhørsforhold (f.eks. spansk, dansk, jysk). Det samme gælder ord afledt af personnavne (lutheransk,

  holbergsk, peter høegsk). Er det tale om enstavelsesord på -sk, der ikke falder ind under

  kategorierne nævnt herover, er -t valgfrit, f.eks. lumsk(t), fjendsk(t), dvask(t)

3. Såfremt adjektivet ender på vokal, tilføjes ikke -t i neutrum, f.eks. et ringe møde, et lille barn

   (sammenlign med et stort barn). Ord, der ender på vokalen å, har dog -t-endelse: Et blåt øje, et

   gråt bord. (bemærk, at bøjningen ændrer vokalkvaliteten og giver stødtab: blå [blɒ’], blåt [blɔd]). 

4. Hvis adjektivet ender på -d, tilføjes ikke t i neutrum: En glad pige, et glad barn; en lærd person, et

   lærd menneske. Gælder ikke alle adjektiver, jf.: blødt, rødt.

5. Hvis tillægsordet ender på -t tilføjes ikke et ekstra t på neutrumsbøjningen, og vi får -t-endelse

   også i utrum: Et utæt hus, en utæt gryde

6. Ord der ender på -s, får ikke tilføjet -t-endelse i neutrum: Et afsides værelse, et gammeldags hus,

   et stakkels barn.

Bestemt form

Adjektivernes bestemthedsbøjning har -e-endelse i både utrum og neutrum:

Utrum

den gode dreng

den søde dame

den grimme kirke

den dårlige pizza

den grønne bog

den hurtige cykel

Neutrum

det gode barn

det søde æble

det grimme hus

det dårlige arbejde

det røde tag

det langsomme tog

Bemærkninger
1. En stivnet bøjningsendelse i adjektivernes bestemthedsform findes i endelser som -en (akkusativ,

   maskulinum, singularis), der i dag fremtræder højtideligt og antikveret, f.eks. Kong Christian stod

   ved højen mast

2. Husk, at man ikke (modsat svensk og norsk) kan have et adjektiv i bestemt form + substantiv i

   bestemt form: Den gode dreng (og ikke den gode drengen). 

3. På dansk og norsk, i modsætning til svensk, finder vi ingen forskel på femininum og maskulinum,

   jf. den lille pige / dreng (da), dem lille jenta / gutten (no), den lille pojken / den lilla flickan (sv).

Pluralis

I pluralis bestemt og ubestemt form har adjektiverne på nudansk -e-endelse både i utrum og neutrum. Det betyder, at bestemthedsformen og flertalsformen er identiske:

Singularis 

Pluralis

ubestemt

bestemt

ubestemt

bestemt

Utrum

en rig dreng

den rige dreng

 

mange rige drenge

de rige drenge

Neutrum

et sødt æble

det søde æble

 

mange søde æbler

de søde æbler

Afvigelser
1. Adjektiver, der ender på vokal, får ikke -e-endelse i pluralis: De lilla tekstiler, de blå mænd fra

   Mars. Undtagelser herfra er ordene ny og fri, hvor -e-endelsen er valgfri: De frie lande/de fri lande,

   de nye tider/de ny tider.

2. Nogle flerstavelsesord, der ender på -s, får ikke -e-endelse i pluralis, f.eks. gammeldags, jf.

   husene er gammeldags i Dragør.

3. Adjektiver (og participier), der ender på -et, får i pluralis -ede-endelse, f.eks. snavset: snavsede,

   stribet: stribede, farvet: farvede, langhåret; langhårede, plettet: plettede, forvirret: forvirrede.

Bemærkninger
1. Adjektiver med endelserne -el, -en og -er har bortfald af vokalen e (og evt. af dobbeltkonsonant),

   når de bøjes i pluralis: Gammel: gamle, erfaren: erfarne, sikker: sikre.

Forenkling

Hvis vi et kort øjeblik skubber afvigelser og bemærkninger til side, kan vi helt forenklet sige, at adjektiverne har en grundform med nulendelse (utrum), en t-endelse (neutrum) og en e-endelse (bestemt og flertal):   

UBESTEMT

Utrum

Neutrum

Singularis 

Pluralis

Ø

-e

-t

-e

BESTEMT

Utrum / Neutrum

-e

-e