Adjektiver (tillægsord)
Adjektivet betegner en egenskab eller kvalitet, som kan være konkret (hun er lang) eller abstrakt (han er firkantet). Adjektivet har i reglen til opgave at fremhæve, modificere og præcisere det, der bliver sagt, f.eks. Tobias var en naiv, gammel mand, men jeg vil dog ikke gå så langt som til at kalde ham besværlig og dum.
Adjektivet lægger sig til et substantiv eller et pronomen og kongruensbøjes efter det substantiviske hovedord i species (bestemthed), numerus (tal) og genus (køn). Det kan både stå før og efter sit hovedord: en rød bil, et rødt bælte, bilen er rød, bæltet er rødt.
Når et adjektiv lægger sig til et substantiv med fælleskøn (utrum), får det ikke nogen endelse, en smuk pige. Når adjektivet lægger sig til et et substantiv i intetkøn (neutrum) tilføjes -t, et smukt bord.
Utrum: Ø
god
sød
fattig
dårlig
sulten
grøn
Neutrum: +t
godt
sødt
fattigt
dårligt
sultent
grønt
Sådan ser grundreglen ud, men der er et stort antal afvigelser
1. Såfremt et flerstavet neutrumsord ender på -isk, tilføjes ikke -t-endelsen: Et kategorisk udsagn, et
erotisk blad, et lyrisk digt, et kritisk indlæg.
2. Ender adjektivet på -sk, kan det aldrig få -t, når der er tale om nationalitet eller geografisk
tilhørsforhold (f.eks. spansk, dansk, jysk). Det samme gælder ord afledt af personnavne (lutheransk,
holbergsk, peter høegsk). Er det tale om enstavelsesord på -sk, der ikke falder ind under
kategorierne nævnt herover, er -t valgfrit, f.eks. lumsk(t), fjendsk(t), dvask(t).
3. Såfremt adjektivet ender på vokal, tilføjes ikke -t i neutrum, f.eks. et ringe møde, et lille barn
(sammenlign med et stort barn). Ord, der ender på vokalen å, har dog -t-endelse: Et blåt øje, et
gråt bord. (bemærk, at bøjningen ændrer vokalkvaliteten og giver stødtab: blå [blɒ’], blåt [blɔd]).
4. Hvis adjektivet ender på -d, tilføjes ikke t i neutrum: En glad pige, et glad barn; en lærd person, et
lærd menneske. Gælder ikke alle adjektiver, jf.: blødt, rødt.
5. Hvis tillægsordet ender på -t tilføjes ikke et ekstra t på neutrumsbøjningen, og vi får -t-endelse
også i utrum: Et utæt hus, en utæt gryde.
6. Ord der ender på -s, får ikke tilføjet -t-endelse i neutrum: Et afsides værelse, et gammeldags hus,
et stakkels barn.
Bestemt form
Adjektivernes bestemthedsbøjning har -e-endelse i både utrum og neutrum:
Utrum
den gode dreng
den søde dame
den grimme kirke
den dårlige pizza
den grønne bog
den hurtige cykel
Neutrum
det gode barn
det søde æble
det grimme hus
det dårlige arbejde
det røde tag
det langsomme tog
Bemærkninger
1. En stivnet bøjningsendelse i adjektivernes bestemthedsform findes i endelser som -en (akkusativ,
maskulinum, singularis), der i dag fremtræder højtideligt og antikveret, f.eks. Kong Christian stod
ved højen mast.
2. Husk, at man ikke (modsat svensk og norsk) kan have et adjektiv i bestemt form + substantiv i
bestemt form: Den gode dreng (og ikke den gode drengen).
3. På dansk og norsk, i modsætning til svensk, finder vi ingen forskel på femininum og maskulinum,
jf. den lille pige / dreng (da), dem lille jenta / gutten (no), den lille pojken / den lilla flickan (sv).
Pluralis
I pluralis bestemt og ubestemt form har adjektiverne på nudansk -e-endelse både i utrum og neutrum. Det betyder, at bestemthedsformen og flertalsformen er identiske:
Singularis
Pluralis
ubestemt
bestemt
ubestemt
bestemt
Utrum
en rig dreng
den rige dreng
mange rige drenge
de rige drenge
Neutrum
et sødt æble
det søde æble
mange søde æbler
de søde æbler
Afvigelser
1. Adjektiver, der ender på vokal, får ikke -e-endelse i pluralis: De lilla tekstiler, de blå mænd fra
Mars. Undtagelser herfra er ordene ny og fri, hvor -e-endelsen er valgfri: De frie lande/de fri lande,
de nye tider/de ny tider.
2. Nogle flerstavelsesord, der ender på -s, får ikke -e-endelse i pluralis, f.eks. gammeldags, jf.
husene er gammeldags i Dragør.
3. Adjektiver (og participier), der ender på -et, får i pluralis -ede-endelse, f.eks. snavset: snavsede,
stribet: stribede, farvet: farvede, langhåret; langhårede, plettet: plettede, forvirret: forvirrede.
Bemærkninger
1. Adjektiver med endelserne -el, -en og -er har bortfald af vokalen e (og evt. af dobbeltkonsonant),
når de bøjes i pluralis: Gammel: gamle, erfaren: erfarne, sikker: sikre.
Forenkling
Hvis vi et kort øjeblik skubber afvigelser og bemærkninger til side, kan vi helt forenklet sige, at adjektiverne har en grundform med nulendelse (utrum), en t-endelse (neutrum) og en e-endelse (bestemt og flertal):
UBESTEMT
Utrum
Neutrum
Singularis
Pluralis
Ø
-e
-t
-e
BESTEMT
Utrum / Neutrum
-e
-e