I den danske grammatik er der tradition for at opstille trappediagrammer, der kan betragtes som en grafisk og didaktisk måde at overskue, hvordan hovedsætninger og ledsætninger er placeret i forhold til hinanden. Periodediagrammet, som trappediagrammet også kaldes, pakker det sproglige materiale i finitte sætninger, og på den måde fremgår det tydeligt, hvor det grammatiske komma skal sættes.

 

På det øverste niveau (niveau 0’) optræder de overordnede sætninger, mens de ledsætninger, der knytter sig direkte hertil, befinder sig på niveau 1’, f.eks. 0’ Det er et gammelt eventyr, 1’ der stammer fra Danmark. 2’ har vi de ledsætninger, der underordner sig ledsætninger på niveau 1’,  og sådan kan det fortsætte, til perioden har udtømt sig selv for finitte sætninger, f.eks.

 

 

0’ Har hun aldrig taget bussen,

1’                                       der kører fra byen Slangerup,

2’                                                                              som ligger i Nordsjælland.

 

0’ Min mor spurgte,

1’                  om jeg ville med i det gamle indkøbscenter,

2’                                                                       der lige var åbnet i den gamle station,

3’                                                                                                                      som vender ud mod banetorvet.

 

0’ Pigen bliver glad,

1’                       hvis du fortæller hende,

2’                                                      at du går med ud,

3’                                                                               før solen               går ned.

4.                                                                                       der er rød  

                                                                                      

 

 

Som det fremgår af eksemplerne, er det et spørgsmål om grader eller dybde i forhold til sætningens hovedindhold, og det kan gå op og ned, alt efter hvordan ledsætningerne er indlejret hierarkisk, f.eks.:

 

0’ Den gamle mand,                 står lige derovre,

1’                         som stjal cyklen,                hvor han venter på bussen

        3’                                                                                                         der er blå.                     

 

Når periodediagrammet udstyres med understøttende linjer, fremkommer de trappetrin, der har trappediagrammet sit navn, f.eks. for perioden her over.

​

 

​

​

​

Ofte, som her, lader man diagrammerne optræde helt nøgne, og det har givet anledning til kælenavne som ”gryde”, ”hjelm”, galge efter de grafiske former, sætninger kommer til at danne.

 

Hat: Hvis du kommer i morgen, er det første gang, efter at du har haft Corona.

 

 

 

 

 

 

Gryde: Jeg så den mand, der købte min cykel sidste år, og han cykler stadig på den.

 

 

 

​

​

​

 

​

Er der to finitte verber, som knytter sig til samme subjekt, bliver det ikke markeret:

​

0’       Hun synger og spiller fantastisk,

1’                                              når hun giver koncert

​

Trappediagrammerne har været populære i de danske undervisningslokaler, når det gjaldt om at sætte grammatisk komma, men de har også deres begrænsninger, når sætningerne er meget lange og klumper sig sammen i omfangsrige led, f.eks.

​

0’    Folketingsmedlemmernes manglende bestræbelser på at komme frem til et resultat gav anledning til en råben og buen blandt de fremmødte borgere på tilhørerpladserne oppe på balkonerne. 

 

Men de kan være sjove at lege med, og de træner helt generelt den sproglige forståelse.