Præpositioner (forholdsord)
Præpositioner er ubøjelige småord, der anvendes til at placere de elementer, der bliver ytret noget om, i forhold til hinanden, f.eks. jeg er på arbejde, hendes kontor er på universitet, bilen står ved huset, katten sidder under bordet, Kristian er på stoffer. Præpositionerne optræder altså ikke alene, men altid sammen med det ord eller led, de styrer, og danner præpositionsforbindelse: præposition + styrelse = præpositionsforbindelse. Præpositioner kan styre substantiver, sætninger, konstruktioner med infinitiv eller pronominer. Ordet præposition er latin og betyder ’sætte foran’.
maden står på køkkenbordet
det beror på, om jeg gider
han prøver på at komme først
han sidder på ham
Nogle af de mest almindelige præpositioner er af, ad, efter, for, fra, gennem, til, mod, med, mellem, i, på.
Mange ord kan optræde både som adverbier og præpositioner. Når der ikke er nogen styrelse, er det adverbium, ved styrelse er der tale om præposition.
Præposition
Jeg går uden for huset Drengene løber bag ved pigerne
Børge bor over for bageren
Adverbium
Jeg står udenfor
Drengene er bagved
Børge bor overfor
På dansk, som på de fleste andre sprog, er det vanskeligt at give eksakte regler for, hvilket forholdsord der skal vælges, fordi den måde, de bliver brugt på, hverken er systematiseret, fast eller altid særlig logisk. Du studerer på universitetet, men går i skole. Du handler i et supermarked, men går på biblioteket. Du går i banken, men på museum. I Danmark har vi to forlystelsesparker: Tivoli og Bakken. Det hedder vi skal i tivoli, men på Bakken. Og hvordan er det nu? Hedder det tre gange om ugen eller tre gange i ugen? Den første er den (mest) rigtige, men nummer to er også gangbar i Jylland.
Konkret og abstrakt
Præpositionernes hovedopgave er, som allerede nævnt, at fremstille referenternes konkrete og abstrakte tilknytning til hinanden. De konkrete relationer gælder ofte, hvordan referenter er lokaliseret i det rummelige univers og i forhold til hinanden. Det kan illustreres med en flue, der kravler rundt på, i og uden for en kasse.
De skandinaviske sprog har i ganske stor udstrækning sammenfald af præpositionsforbindelser, når der angives den slags konkrete, fysiske relationer og forflytninger, og i de tilfælde matcher den måde, vi bruger præpositioner på, ofte også med engelsk f.eks.
Dansk
Der er vand i tanken
Bogen er på bordet
Han gik ud gennem døren
Svensk
Det finns vatten i tanken
Boken är på bordet
Han gick ut genom dörren
Norsk
Det er vann i tanken
Boken er på bordet
Han gikk ut døra
Engelsk
There is water in the tank
The book is on the table
He went out the door
Præpositioner bliver også brugt abstrakt billedligt: Jeg er foran alle min klassekammerater i spansk, jeg er lige under den øverste chef, Kristian er helt ved siden af sig selv.
Det er ved metaforiske og faste udtryk, at det kan være svært at vide, hvilken præposition, der er den rigtige, og det er også især her, at der opstår forskelle sprogene mellem, f.eks.
Dansk
Han er dygtig til fodbold
han blev kändis i firserne
Svensk
Han är duktig på fotboll
han blev kändis på åttio-
talet
Norsk
Han er god i fotball
han ble en kjendis på åttitallet
Engelsk
He is good at soccer
he became a celebrity in the eighties