Præpositioner (forholdsord)

Præpositioner er ubøjelige småord, der anvendes til at placere de elementer, der bliver ytret noget om, i forhold til hinanden, f.eks.  jeg er arbejde, hendes kontor er universitet, bilen står ved huset, katten sidder under bordet, Kristian er stoffer. Præpositionerne optræder altså ikke alene, men altid sammen med det ord eller led, de styrer, og danner præpositionsforbindelse: præposition + styrelse = præpositionsforbindelse. Præpositioner kan styre substantiver, sætninger, konstruktioner med infinitiv eller pronominer. Ordet præposition er latin og betyder ’sætte foran’.

maden står på køkkenbordet
det beror på, om jeg gider 
han prøver på at komme først 
han sidder på ham

Nogle af de mest almindelige præpositioner er af, ad, efter, for, fra, gennem, til, mod, med, mellem, i, på.

 

Mange ord kan optræde både som adverbier og præpositioner. Når der ikke er nogen styrelse, er det adverbium, ved styrelse er der tale om præposition.

Præposition           

Jeg går uden for huset                Drengene løber bag ved pigerne   

Børge bor over for bageren                                

Adverbium

Jeg står udenfor

Drengene er bagved

Børge bor overfor

På dansk, som på de fleste andre sprog, er det vanskeligt at give eksakte regler for, hvilket forholdsord der skal vælges, fordi den måde, de bliver brugt på, hverken er systematiseret, fast eller altid særlig logisk. Du studerer på universitetet, men går i skole. Du handler i et supermarked, men går på biblioteket. Du går i banken, men på museum. I Danmark har vi to forlystelsesparker: Tivoli og Bakken. Det hedder vi skal i tivoli, men på Bakken. Og hvordan er det nu? Hedder det tre gange om ugen eller tre gange i ugen? Den første er den (mest) rigtige, men nummer to er også gangbar i Jylland.

Konkret og abstrakt

Præpositionernes hovedopgave er, som allerede nævnt, at fremstille referenternes konkrete og abstrakte tilknytning til hinanden. De konkrete relationer gælder ofte, hvordan referenter er lokaliseret i det rummelige univers og i forhold til hinanden. Det kan illustreres med en flue, der kravler rundt på, i og uden for en kasse.

flue.png

De skandinaviske sprog har i ganske stor udstrækning sammenfald af præpositionsforbindelser, når der angives den slags konkrete, fysiske relationer og forflytninger, og i de tilfælde matcher den måde, vi bruger præpositioner på, ofte også med engelsk f.eks.

Dansk                               Svensk                             Norsk                         Engelsk

Der er vand i tanken

Bogen er på bordet

Han gik ud gennem døren

Det finns vatten i tanken

Boken är på bordet

Han gick ut genom dörren

Det er vann i tanken

Boken er på bordet

Han gikk ut døra  

There is water in the tank

The book is on the table

He went out the door

Præpositioner bliver også brugt abstrakt billedligt: Jeg er foran alle min klassekammerater i spansk, jeg er lige under den øverste chef, Kristian er helt ved siden af sig selv

 

Det er ved metaforiske og faste udtryk, at det kan være svært at vide, hvilken præposition, der er den rigtige, og det er også især her, at der opstår forskelle sprogene mellem, f.eks.

Dansk                               Svensk                             Norsk                         Engelsk

Han er dygtig til fodbold

han blev kändis i firserne

Han är duktig på fotboll

han blev kändis på åttio-

talet

Han er god i fotball

han ble en kjendis på åttitallet

He is good at soccer

he became a celebrity in the eighties