top of page

Fem vigtige lydfølgeregler

1. Vokalsænkning

Der findes mange (over 40) vokallyde på dansk, og man kan sjældent regne med, at de beholder deres lyd i udtalen.

Vokalen sænkes ofte, når den er kort. Den er som oftest kort, når den står før to konsonanter. Vokalen sænkes også, når den stor før eller efter bogstavet r.

 

Vokalen sænkes efter følgende system, hvor fx i ofte udtales e, y udtales ø, o udtales å.

urundet              rundet             rundet                                Eksempler

                            front                 bag

1.   i      

2.   e     

3.   æ    

4.  [a]    

5.  [ɑ]         

6.    y     

7.    ø

8.   [ö]        

9.    u

10.  o

11.   å

12.  [ɔ]

vin [i]        -  vind [e]

vene [e]    -   venner [æ]

vane [a]    -  varme [ɑ]

kyse [y]     -   kysse [ø]

kølig [ø]    -  køn [ö]

rune [u]    -   rulle [o]   

bolig [o]    -  kost [å]   -  komme [ɔ]  

låse [å]      -   båre [ɔ]

2. Klusilsvækkelse

Nogle konsonanter svækkes ret konsekvent, når de står inde i ord i en ubetonet stavelse. Det drejer sig om p, t og k, der ofte svækkes til b, d og g.

p   -    b

t    -    d

k   -    g

tæppe, læspe, kæmpe

lette, læste, henter

lækker, tænke, hanke

3. Stumme bogstaver

Der er mange stumme bogstaver på dansk. Ofte optræder de i faste kombinationer, hvor d fx ofte er stumt efter n og l. Nogle af de mest almindelige kombinationer kan du se nedenfor: 

  D

-nd

-ld

-rd

-dt

-ds

  H

hv-

hj-

  G

-lig

-log

-ig

-ugl

  V

-lv

  Eksempler

vinde         hvor         dejlig        selv

vilde          hviske      dialog       tolv

ordet         hjerne      slig

blidt          hjem        fugle

spids                                                     

Ekstraopgave: Prøv at skrive en lille historie med nogle af ordene. Fx:

"Han ville vinde for enhver pris, så han fangede selv de tolv fugle - og en ugle - og hviskede blidt ordet "hjem" til en dejlig kvinde, han lige havde mødt".

4. Diftonger                 

En diftong er, når to vokallyde flyder sammen i en stavelse og danner en glidende vokallyd. Ofte glider vokalen mod en i-lyd eller u-lyd. 

øg / øj      [ɔi]

eg / ej      [ai]

ag-           [au]

ig              [ai]

røg, bøje, tøj, køje

lege, lejrbål, reje 

dagbog, flagstang

kun i mig, dig, sig

5. Endelser

Danske endelser giver ofte store problemer, også for danskere, fordi det er svært at skelne mellem de forskellige former. Når r udtales som halvvokal, er det umuligt at artikulere en lydlig forskel mellem fx -re og -rer, mens det kun er længden, der angiver, om ordet ender på -ere. Det samme gør sig gældende for endelserne -et og -ede. Her bliver man nødt til at tjekke grammatikken.

re / rer    [ɔ] / [ɔ]

er / ere   [ɔ] / [ɔɔ]

et / ede  [ð̩] / [ð̩ð̩]

høre / hører, spire / spirer, ændre / ændrer

lærer / lærere, køber / købere

stribet / stribede, lavet / lavede

Et par eksempler:

1. Det er umuligt at høre forskel på lydene, når man hører dem læst højt.

2. Den ene lærer lærer den anden at køre bil.

3. Har du lavet mad? Ja, jeg lavede det i formiddags.

bottom of page