Konjunktioner

Konjunktioner (af latin forbindelse) er små ord, der sammenføjer ord eller sætninger, f.eks. hvis, og, eller, når osv. Ud fra den funktion, som de har i sætningen, skelnes der mellem sideordnende og underordnende konjunktioner.

Sideordnede konjunktioner

Sideordnende konjunktioner forbinder ligestillede ord eller sætninger. Det betyder, at det, der står før og efter konjunktionen er lige vigtigt.

Det gælder ordene og, samt, eller, men, f.eks.

Både datteren og sønnen fik julegaver i år

han købte både badebukser, badehætte og  solbriller

Skal det være kaffe eller te?

Du må købe solcreme eller blive hjemme.

Jeg går ind i skyggen, men bliv du bare ude i solen

Der er ikke mere mælk, men du kan få Oatly

 

Plus og minus er også en slags sideordningskonjunktioner, der især, men ikke kun, bruges ved tal, f.eks.  Jeg tager det hele med minus teltet.

Underordnede konjunktioner

De underordnede konjunktioner har til opgave at forbinde en hovedsætning med en bisætning ved at oprette en forbindelse mellem de to. Det gælder ord som f.eks. at, om, hvis, mens, fordi, hvis, skønt, selv om, der. Hovedsætningen kan ses som vigtigere, for den kan stå alene. Det kan ledsætningen ikke.

 

Jeg vidste ikke, at du kunne lide smør

Peter kom, skønt han ikke gad

Det var den ældre kvinde, som flyttede ind

han måtte gå ind, da solen blev for stærk

du bliver rød, hvis du ikke passer på

han blev skoldet, fordi han ikke passede på

han gik til lægen, selv om det ikke blev værre

det er i virkeligheden ikke så slemt, som du tror

De underordnende konjunktioner end og som kan ligeledes danne konjunktionsforbindelser med pronominer eller substantiver uden at optræde som ledsætningsindledere, f.eks.

Han kan klare mere sol end Yrsa

Kan du løfte lige så meget som din far?

Underordningskonjunktioner

Tid: da, efter at, før, førend, idet, imens, indtil, inden, lige siden, mens, når, når som helst, siden, som, så længe som, så ofte som, så snart som, til m.fl.

Årsag: da, eftersom, fordi, idet, siden m.fl. 

Betingelse: dersom, forudsat at, hvis, bare/blot, ifald, medmindre, når, såfremt, undtagen m.fl. 

Andre: endskønt, enten .. eller, hvor .. end, ihvorvel, om, om end, selvom, skønt, til trods for at, trods det at, uagtet, uden at, så, at, således at, sådan at, ligesom, som om m.fl.

Hv-ord: hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvordan, hvornår, hvis, hvilken, hvoraf, hvorfra, hvorhen, hvori, hvoriblandt, hvorimod, hvorigennem, hvor­ledes, hvormed, hvorom, hvorpå, hvortil, hvorunder, hvorved, hvorvidt m.fl.

Hovedsætningskonjunktioner

og, men eller, for, thi, så