Enten eller
Enten eller er et undervisningsmateriale i grammatik til brug på danskuddannelser for udlændinge. Det henvender sig til de lettere øvede og opefter.
Siden sommeren 2016 har vi, forfatterne, undervist kursister fra hele verden på Askov Højskole, og i den forbindelse er vi blevet stadig mere opmærksomme på, hvor frugtbart det er, når vi tager udgangspunkt i de konkrete valg, sprogbrugeren står over for. Hvordan er det nu? Hedder det hans eller sin, gøre eller lave, nogle eller nogen? Udgivelsen, du sidder med, bygger på dette pædagogiske greb, vi kalder enten eller, og som vi samtidigt har erfaret, kan være en effektiv og instrumental vej til en større forståelse af sproghistoriske, udtalemæssige, stavetekniske, semantiske og grammatiske forhold. Efter de praktiske, lidt tørre øvelser, har vi lavet nogle bonusspørgsmål, der skubber til fantasien. Vi har gode erfaringer med at veksle mellem det teoretiske og det kreative.
Enten eller kalder vi udgivelsen, men vær opmærksom på, at det levende sprog er smidigt og nogen gange uberegneligt, så der vil være tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvad der er det rigtige svar, og det sker, at der er flere muligheder. Grammatik kan diskuteres.
Du kan selv tjekke, hvor mange rigtige og forkerte du har undervejs. Når du har alle rigtige i et kapitel, bliver det markeret med en stjerne, som også din underviser ser, hvis du er med i et klassesæt. De mindre skriveopgaver kan du sende til din underviser, som kan rette direkte i din tekst.
I Enten eller finder du også ekstramateriale til mundtlige og skriftlige øvelser: ”En pose kartofler” og ”Desværre kan jeg ikke komme…”
ISBN 978-87-93819-04-7
Indhold
Desværre kan jeg ikke komme
En pose kartofler er en samling kreative øvelser, som man kan bruge i undervisningen eller til at udfordre sig selv.
- skriv
I samarbejde med

Forlaget Arabesk


